Af Mia Ramsing Jensen
Læsetid: 3 min.
Roskilde Festivalen står midt i et af de mest skelsættende øjeblikke i sin historie. For andet år i træk er den store musikevent aflyst grundet coronapandemien. Men det er ikke første gang, at ’Roskilde’ gennemlever markante hændelser, der er gået over i (festival)historien. Mia Ramsing Jensen stiller her skarpt på syv betydningsfulde begivenheder i Roskilde Festivalens levetid.
1971: Den første festival
Under navnet “Sound Festival” begynder 50 års festivalhistorie. Det er lørdag den 28. august 1971. På Dyrskuepladsen lidt uden for Roskilde, på en scene overtrukket med presenning, står bandet Phillias Fogg . De er det allerførste band, der skal optræde på pladsen, og foran dem er nogle tusind mennesker samlet. De fleste af dem sidder på græsset. De drikker øl, og nogle steder breder den søde lugt af tjald sig. Der er ikke den store forskel på scene-område, musiker-område og festival-område.
Med overraskende 10.000-13.000 gæster er den første festival et organisatorisk kaos. Alligevel lykkes det to gymnasieelever, en driftig booker og en gruppe friske frivillige at skabe det, der bliver til Danmarks største festival. For kun sølle 30 kroner i entré.
1978: International kulturbegivenhed med Orange Scene
Særligt to ting udmærker sig ved Roskilde Festival i 1978.
For det første er festivalens store scene dette år skiftet ud med det iøjnefaldende Canopytelt; en enorm orange teltdug, spændt ud over tre metalmaster. Scenen har tidligere været brugt af bl.a. The Rolling Stones, og den har formanden for festivalens musikprogram Leif Skov kastet sin kærlighed på. Han har dette år fået overtalt ledelsen til at købe den. I 1978 hedder scenen blot ”Store Scene”. Men der går ikke mange år, før den får sit navn efter det ikon, den hurtigt bliver – nemlig Orange Scene.
For det andet har festivalen i 1978 udviklet sig til en stor international begivenhed. Hovednavnet er Bob Marley and the Wailers – en koncert, der for alvor placerer festivalen på det kulturelle verdenskort og viser, at den formår at omfavne både nye genrer og tidens aktuelle musik. Det er den første reggaekoncert – ikke blot på Roskilde Festival, men også for de fleste af gæsterne.
EN ORANGE DRØM. På et lille foto i et musikblad så musikchef Leif Skov en løsning: En underlig scene. Leif var øjeblikkeligt forelsket. For at forstå konstruktionen byggede han modellen her af kamintændstikker, hæfteklammer og et gammelt lommetørklæde. Foto: RAGNAROCK
1992: Europamesterskabet og Nirvanakoncerten.
Nogle gange går alt op i en højere enhed – det er næsten som om en overjordisk kraft har en finger med i spillet. Måske var det sådan det føltes i 1992, da slutfløjtet lyder, og Danmark kan kalde sig Europamestre i fodbold. Jublen bryder ud, og foran Orange Scene kaster publikum sig ud i en fælles sang af den danske nationalhymne. Fælleskoret fortsætter lige indtil det voldsomt populære, amerikanske grungeband Nirvana går på scenen og flænser lyden af den nationale fest. Lige der mødes festivalens internationale islæt med de store nationale følelser, fodbolden har vakt. Det er den enesten koncert Nirvana nogensinde har spillet i Danmark.
ÅNDEN FRA 92’. Slutfløjtet lød, og jublen brød ud. Danmark var europamestre. Nirvana var på vej på scenen. Stig fangede ånden fra øjeblikket i flasken, og satte prop i. Den ryger af næste gang Danmark er i finalen. Foto: RAGNAROCK
2000: Ulykken
Det er lørdag den 1. juli år 2000. Den foregående aftens store regnskyl har gjort området rundt om de opstillede røde telefonbokse godt smattet. De fleste, der står her, har mudder op ad benene og skutter sig i den kolde grå støvregn. Denne morgen er der usædvanligt lange køer foran telefonboksene. For nyheden om en forfærdelig ulykke foran Orange Scene aftenen før er allerede nået ud på den anden side af hegnet, der omkranser festivalen.
Under en koncert med det amerikanske band Pearl Jam omkom ni unge mænd.
For folkene i telefonkøen handler det om at få beroliget familie og venner derhjemme – at få fortalt, at de er ok. Køen ud for telefonboksen er lang til helt ud på aftenen.
Man vælger at lade festivalen forsætte. Men 30 års uskyld er slut. Roskilde Festival vil aldrig blive helt det samme efter den nat.
2007: Regnvejret
Torsdag eftermiddag på Roskilde Festival i 2007. På denne dag falder der 44,6 mm regn. Det er det værste regnskyl i festivalens historie. Og selvom man gør alt for at minimere skaderne, så er der mudder over alt. Allerede i 1970’erne opstår betegnelsen ’Smatten’ – men navnet bider sig først rigtig fast i starten af 1990’erne, hvor der i det herrens år 1991 falder så meget regn, at hele festivalen nær bliver skyllet væk.
Dengang var der endnu ikke installeret dræn i jorden under Dyrskuepladsen, og derfor blev regnvandet liggende som en kæmpe pøl af – ja smat! I 2007 falder der mere regn end i 1991, men måske fordi der i 2007 er taget bedre højde for at lede vandet væk, føles det ikke ligeså slemt. Nogle omfavner vandmasserne, vælter rundt i mudderet som primitive urvæsener. Andre søger ly under en tilfældig teltdug eller presenning og står udtryksløse i ansigtet og venter på et ophold i vejret. Et ophold der aldrig kommer der den juli-torsdag i 2007.
SMAT PÅ GLAS. Det var en våd, våd Roskilde i 1991. Lone omfavnede stemningen og smatten. Det var en vidunderlig festival. Hun var dækket af smat, da hun kom hjem. Hun skrabede lidt af, og kom den på glas. 1991 og 2007 står som nogle af de vådeste år i Roskilde Festivalens historie. Foto: RAGNAROCK
2011: Koncerten ved skateramperne
Året er 2011. Det er onsdag d. 29. juni, og festivalen er sådan set ikke rigtig gået i gang endnu. Det er en af warm-up-dagene – de fire dage før festivalpladsen åbner og det egentlige musikprogram starter. I de dage kan man høre upcoming, typisk danske bands og artister på forskellige scener rundt omkring i campingområdet. Ingen havde dog forventet, at en af disse koncerter vil trække ikke færre end 20.000 publikummer. Men ved skateramperne på campingområdet foran en lille blokvogn udstyret med et lydanlæg og fire kulørte lamper er det netop blevet til virkelighed. Den store menneskemængde er mødt op for at høre hele flokken af fremadstormende hiphoppere fra Nørrebro med den unge rapper Kidd i front. Kidd og hele hans crew er på ingen tid blevet et fænomen. Med deres flabede næsten punkede DIY-tilgang til rap-musik har de spredt sig via de sociale medier på en måde, der kan gøre ethvert pladeselskabs marketingsansvarlig meget misundelig. Og her på den lille interimistiske scene har de gjort det igen – de har taget røven på alle – også Roskilde Festivalen.
2020 og 2021: Aflysningerne
1. juli 2020. På Dyreskuepladsen er der meget stille. Græsset er meget grønnere, end det plejer at være. Og så er der en anden lille detalje; det mangler ca. 130.000 mennesker. I 49 år har man kunne høre brølet fra publikum ud over pladsen, men i år er lydlandskabet noget anderledes. Roskilde Festival 2020 var udsolgt. Bands og kunstenere fra hele verden var booket. Men så kom en pandemi i vejen. Og festivalen, der skulle have været nummer 50 i rækken, måtte aflyses. 4. maj 2021. Hvad man må formode har været med tungt hjerte sender Roskilde Festival en pressemeddelelse ud. For andet år i træk må festivalen aflyse grundet den omfattende coronapandemi. Hvad, man troede, var utænkeligt blev til virkelighed. Endnu et år må de mange festivalgæster vente med igen at kunne vælte hegnet til et af Nordeuropas største fællesskaber.
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Musikeren og produceren Jan Lysdahl har de seneste 40 år været med til at forme dansk pop og rock. Bag trommesættet og mixerpulten har han samarbejdet med dansk musiks største navne. Den 5. oktober gæster han Rockgiganter og Mikrobryg på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.
Mens den første af RAGNAROCKs Dunhammeraftner – med Steppeulvene den 28. februar – så småt nærmer sig udsolgt, er der åbnet for billetsalget til anden aften i rækken af koncerter med legendarisk syrerock: 30. marts er det Young Flowers, der lægger vejen forbi museet på Rabalderstræde.
Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Steppeulvene, Young Flowers og Beefeaters spiller live på RAGNAROCK Af: Stine Blegvad Oplev hippietidens mest legendariske, danske rockgrupper spil-levende på museet for pop, rock og ungdomskultur. RAGNAROCK planter tre ”Dunhammeraftner” i foråret – og kalder håbet frem. Flere af numrene fra Steppeulvenes album HIP vil kunne…
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…
