Af Mia Ramsing Jensen
Læsetid: 3 min.
Roskilde Festivalen står midt i et af de mest skelsættende øjeblikke i sin historie. For andet år i træk er den store musikevent aflyst grundet coronapandemien. Men det er ikke første gang, at ’Roskilde’ gennemlever markante hændelser, der er gået over i (festival)historien. Mia Ramsing Jensen stiller her skarpt på syv betydningsfulde begivenheder i Roskilde Festivalens levetid.
1971: Den første festival
Under navnet “Sound Festival” begynder 50 års festivalhistorie. Det er lørdag den 28. august 1971. På Dyrskuepladsen lidt uden for Roskilde, på en scene overtrukket med presenning, står bandet Phillias Fogg . De er det allerførste band, der skal optræde på pladsen, og foran dem er nogle tusind mennesker samlet. De fleste af dem sidder på græsset. De drikker øl, og nogle steder breder den søde lugt af tjald sig. Der er ikke den store forskel på scene-område, musiker-område og festival-område.
Med overraskende 10.000-13.000 gæster er den første festival et organisatorisk kaos. Alligevel lykkes det to gymnasieelever, en driftig booker og en gruppe friske frivillige at skabe det, der bliver til Danmarks største festival. For kun sølle 30 kroner i entré.
1978: International kulturbegivenhed med Orange Scene
Særligt to ting udmærker sig ved Roskilde Festival i 1978.
For det første er festivalens store scene dette år skiftet ud med det iøjnefaldende Canopytelt; en enorm orange teltdug, spændt ud over tre metalmaster. Scenen har tidligere været brugt af bl.a. The Rolling Stones, og den har formanden for festivalens musikprogram Leif Skov kastet sin kærlighed på. Han har dette år fået overtalt ledelsen til at købe den. I 1978 hedder scenen blot ”Store Scene”. Men der går ikke mange år, før den får sit navn efter det ikon, den hurtigt bliver – nemlig Orange Scene.
For det andet har festivalen i 1978 udviklet sig til en stor international begivenhed. Hovednavnet er Bob Marley and the Wailers – en koncert, der for alvor placerer festivalen på det kulturelle verdenskort og viser, at den formår at omfavne både nye genrer og tidens aktuelle musik. Det er den første reggaekoncert – ikke blot på Roskilde Festival, men også for de fleste af gæsterne.
EN ORANGE DRØM. På et lille foto i et musikblad så musikchef Leif Skov en løsning: En underlig scene. Leif var øjeblikkeligt forelsket. For at forstå konstruktionen byggede han modellen her af kamintændstikker, hæfteklammer og et gammelt lommetørklæde. Foto: RAGNAROCK
1992: Europamesterskabet og Nirvanakoncerten.
Nogle gange går alt op i en højere enhed – det er næsten som om en overjordisk kraft har en finger med i spillet. Måske var det sådan det føltes i 1992, da slutfløjtet lyder, og Danmark kan kalde sig Europamestre i fodbold. Jublen bryder ud, og foran Orange Scene kaster publikum sig ud i en fælles sang af den danske nationalhymne. Fælleskoret fortsætter lige indtil det voldsomt populære, amerikanske grungeband Nirvana går på scenen og flænser lyden af den nationale fest. Lige der mødes festivalens internationale islæt med de store nationale følelser, fodbolden har vakt. Det er den enesten koncert Nirvana nogensinde har spillet i Danmark.
ÅNDEN FRA 92’. Slutfløjtet lød, og jublen brød ud. Danmark var europamestre. Nirvana var på vej på scenen. Stig fangede ånden fra øjeblikket i flasken, og satte prop i. Den ryger af næste gang Danmark er i finalen. Foto: RAGNAROCK
2000: Ulykken
Det er lørdag den 1. juli år 2000. Den foregående aftens store regnskyl har gjort området rundt om de opstillede røde telefonbokse godt smattet. De fleste, der står her, har mudder op ad benene og skutter sig i den kolde grå støvregn. Denne morgen er der usædvanligt lange køer foran telefonboksene. For nyheden om en forfærdelig ulykke foran Orange Scene aftenen før er allerede nået ud på den anden side af hegnet, der omkranser festivalen.
Under en koncert med det amerikanske band Pearl Jam omkom ni unge mænd.
For folkene i telefonkøen handler det om at få beroliget familie og venner derhjemme – at få fortalt, at de er ok. Køen ud for telefonboksen er lang til helt ud på aftenen.
Man vælger at lade festivalen forsætte. Men 30 års uskyld er slut. Roskilde Festival vil aldrig blive helt det samme efter den nat.
2007: Regnvejret
Torsdag eftermiddag på Roskilde Festival i 2007. På denne dag falder der 44,6 mm regn. Det er det værste regnskyl i festivalens historie. Og selvom man gør alt for at minimere skaderne, så er der mudder over alt. Allerede i 1970’erne opstår betegnelsen ’Smatten’ – men navnet bider sig først rigtig fast i starten af 1990’erne, hvor der i det herrens år 1991 falder så meget regn, at hele festivalen nær bliver skyllet væk.
Dengang var der endnu ikke installeret dræn i jorden under Dyrskuepladsen, og derfor blev regnvandet liggende som en kæmpe pøl af – ja smat! I 2007 falder der mere regn end i 1991, men måske fordi der i 2007 er taget bedre højde for at lede vandet væk, føles det ikke ligeså slemt. Nogle omfavner vandmasserne, vælter rundt i mudderet som primitive urvæsener. Andre søger ly under en tilfældig teltdug eller presenning og står udtryksløse i ansigtet og venter på et ophold i vejret. Et ophold der aldrig kommer der den juli-torsdag i 2007.
SMAT PÅ GLAS. Det var en våd, våd Roskilde i 1991. Lone omfavnede stemningen og smatten. Det var en vidunderlig festival. Hun var dækket af smat, da hun kom hjem. Hun skrabede lidt af, og kom den på glas. 1991 og 2007 står som nogle af de vådeste år i Roskilde Festivalens historie. Foto: RAGNAROCK
2011: Koncerten ved skateramperne
Året er 2011. Det er onsdag d. 29. juni, og festivalen er sådan set ikke rigtig gået i gang endnu. Det er en af warm-up-dagene – de fire dage før festivalpladsen åbner og det egentlige musikprogram starter. I de dage kan man høre upcoming, typisk danske bands og artister på forskellige scener rundt omkring i campingområdet. Ingen havde dog forventet, at en af disse koncerter vil trække ikke færre end 20.000 publikummer. Men ved skateramperne på campingområdet foran en lille blokvogn udstyret med et lydanlæg og fire kulørte lamper er det netop blevet til virkelighed. Den store menneskemængde er mødt op for at høre hele flokken af fremadstormende hiphoppere fra Nørrebro med den unge rapper Kidd i front. Kidd og hele hans crew er på ingen tid blevet et fænomen. Med deres flabede næsten punkede DIY-tilgang til rap-musik har de spredt sig via de sociale medier på en måde, der kan gøre ethvert pladeselskabs marketingsansvarlig meget misundelig. Og her på den lille interimistiske scene har de gjort det igen – de har taget røven på alle – også Roskilde Festivalen.
2020 og 2021: Aflysningerne
1. juli 2020. På Dyreskuepladsen er der meget stille. Græsset er meget grønnere, end det plejer at være. Og så er der en anden lille detalje; det mangler ca. 130.000 mennesker. I 49 år har man kunne høre brølet fra publikum ud over pladsen, men i år er lydlandskabet noget anderledes. Roskilde Festival 2020 var udsolgt. Bands og kunstenere fra hele verden var booket. Men så kom en pandemi i vejen. Og festivalen, der skulle have været nummer 50 i rækken, måtte aflyses. 4. maj 2021. Hvad man må formode har været med tungt hjerte sender Roskilde Festival en pressemeddelelse ud. For andet år i træk må festivalen aflyse grundet den omfattende coronapandemi. Hvad, man troede, var utænkeligt blev til virkelighed. Endnu et år må de mange festivalgæster vente med igen at kunne vælte hegnet til et af Nordeuropas største fællesskaber.
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
