Et nisselandskab med legofigurer på Orange Scene. En guirlande af gamle festivalprogrammer. Og en ræv, der er formet som en ølbong.
Julepynten har sit helt eget udtryk i årets julesatsning på RAGNAROCK.
”Konceptet er ganske simpelt: hver søndag i advent lukker vi en kasse op med et stykke kulturarv fra Roskilde Festival.”
Sådan sige museumsinspektør Jakob Caspersen, der er i færd med at pakke de fire museumsgenstande sirligt ned i syrefri papkasser, foret med silkepapir efter endt optagelse.
”Der er noget sjovt i at værne så godt om ting fra Roskilde Festival. Mange af de her ting har man jo ikke ligefrem passet godt på, da man brugte dem på festivalen. Det er brugsting, som har levet et hårdt liv.”
Og hvad gemmer der sig mon i de fire pakker? Her er et hint til hvert afsnit:
– En vigtig lap papir
– Et smattet minde
– En syv-hullet dessertskaber
– Et intergalaktisk møde
Genstandene er alle udvalgt, fordi de bliver en del af museets kommende særudstilling om de første 50 år med Roskilde Festival.