MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

SWINGPJAT, SEX OG SCHALBURGTAGE

UNG UNDER BESÆTTELSEN

Af Jakob Caspersen

Læsetid: 4 min.

Mens Danmark var besat skelede mange unge stadig til USA for ny inspiration. Jazz og swingdans blev grundstenene i en ny gruppes identitet: swingpjattere. De så mærkelige ud, og bevægede sig underligt på dansegulvet. Det kunne umuligt være godt for hverken arbejds- eller sexualmoral.

TAKE IT EASY. Leo Mathiesen var den helt store musiker for swingpjatterne. Som orkesterleder styrede han slagets gang med stor cigarføring og legende klaverspil.

”Midt i den alvorligste Krise i det danske Folks Liv – var der vækstbetingelser for den hæsligste Ukrudtsplante, Swingpjatteriet.”

Det var ikke ligefrem rosende ord de danske jazzdansende unge fik med sig fra den konservative præst Børge Hjerl Hansen. I lighed med mange andre var han blevet forarget over deres absurde dans og deres endnu mere aparte fremtoning i det offentlige rum.

For swingpjatterne gik op i deres vilde jazzdans med liv og sjæl. Og så skilte de sig vitterligt også ud fra mængden.

I Glassalen med stjålne gummimåtter

”Jakken skal være lang, Bukserne korte – for Synets Skyld. Haaret skal helst være langt – men det er ikke nødvendigt.” Sådan beskrev swingpjatteren Hans den korrekte mundering til Mandens Blad. Med tiden blev det også moderne at bære uldtrøjer med ens forbogstav broderet på, for både mænd og kvinder.

Kvinderne bar knælange nederdele og hvide sokker trukket op over skoene – og netop skoene var det vigtigste særkende for swingpjatterne. De skulle gerne være forsynet med tre lag gummisåler, så man kunne glide hen ad dansegulvet.

Men under besættelsestiden var gummi en mangelvare, og der var flere meldinger om stjålne gummimåtter, der måtte lade livet til fordel for swingpjatternes skomode.

Når pjatterne var kommet i tøjet gik turen mod populære dansesteder. I København var det især Glassalen i Tivoli, der dannede ramme om bevægelsen. Her var der orkestermusik hver aften. Navnlig pianisten Leo ”The Lion” Mathiesen leverede soundtracket til de unges dans. Som sin signatur havde han konstant en cigar hængende fra mundvigen.

Med hits som “Take it Easy Boy” satte han han gang i dansegulvet. Og der blev gået til den. ”Man maa ikke have nogen form for hæmninger, når man danser”, melder en anden swingpjatter til Mandens Verden.

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

DANS. Der er swingpjattere foran kamraet i filmen ”Lev Livet Let” fra 1944. Bemærk dansen, herrernes lange hår, og de vovede kameravinkler af bare dameben.

”Som reaktion på alt, der er kort her i tilværelsen”

Det var netop i Glassalen, at journalisten fra Mandens Blad havde mødt swingpjatterne. Her var han taget hen for at undersøge dette nye, sælsomme fænomen. Det kom til landet i 1942.

Mens selve ordet ”swingpjat” kom fra den svenske revyforfatter Kar De Mumma, så er snart alt andet ved bevægelsen fra USA. Det er første gang, der opstår en amerikansk inspireret subkultur blandt danske unge.

Da USA indtræder i krigen mister de kulørte blade også adgangen til deres bedste historier. Derfor bliver der rigeligt med spalteplads til swingpjatterne. Mens de bliver genstand for latterliggørelse i landets revyer og satirespalter, så er de billedrige uge- og månedsblade mere fordomsfrie. De prøver at gøre dem forstålige for sine læsere.

For eksempel får den selverklærede swingpjatte Ola Trøing mulighed for at forklare bevæggrunden bag sin frisure. Hans lange hår er en ”reaktion på alt, der er kort her i tilværelsen” og så kan der ”være mægtigt godt swing i en hårbund” til den hæmningsløse dans.

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

Vi dyrker Swingpjat fra cirkusrevyen 1942

”Den naturligste ting af verden”

Bladets udsendte rapporter forsøger også at koble swingmusik og erotik sammen. Det glider de unge mere af på. Senere på aftenen overleverer en seddel til ham:

”Dementi. Af swing bliver man kun dansemæssig ophidset – ikke erotisk. Hver ting til sin tid.” Pjatterne mener ikke, at de ”er et hagl værre, end folk var for hundrede, halvtreds eller femogtyve år siden.”

Mange havde en opfattelse af, at der skete et moralsk skred i besættelsestiden. Det var navnlig de unge, der stod under anklage for at være blevet promiskuøse. Og et eller andet skete der også. Mellem 1940 og 1945 skete der næsten en tredobling i antallet af gonorésmittede.

Det vakte stor opsigt, da journalisten Kate Fleron i 1943 kom med bogen Vi er ungdommen. I et interview Helga, der er ”en intelligent ung pige” på 21 kan man læse at ”Jeg gik i seng med min kæreste, fordi jeg fandt, det var den naturligste ting af verden – og fordi jeg ikke kunne lade være.”

Det var stærk kost for mange konservative læsere i samtiden. Moralskredet blev kædet sammen med flere ting. Mange husfædre var ikke hjemme til at statuere et eksempel, fordi de arbejde i den tyske krigsindustri eller med bunkersbyggeri på vestkysten. De mange kaffebarer, hvor unge, arbejdsløse mænd hørte til var også arnesteder for moralens fordærv. Og så var der selvfølgelig den skændige swingmusik.

Bomber mod en ”racefremmed henrykkelse”

Her er vi tilbage ved pastor Børge Hjerl Hansen, der også er citeret i starten af artiklen. Til bladet Konservativ Ungdom skrev han ”Hvordan er det gået til, at nogle unge har brændt vingerne og er styrtet i kælderhalsen ned i den moralske underverden? … Kan og vil en sådan ungdom ikke lade sig frelse, ja så må den dø … Hvis det Offentlige ikke på en eller anden måde griber ind og sætter swingpjatterne og deres beundrere i arbejdslejr, dør de af livslede med et revue-refrain i mundvigen!”

Hjerl Hansens kritik af swingpjatterne hører til blandt de mere harske. For mens swingpjatterne levede i relativt ro og mag i Danmark, så blev deres ligesindede sendt i koncentrationslejr i både Tyskland og Rumænien. Med deres specielle udseende og fascination af ”negerjazz” var de ikke ligefrem nazistiske mønsterborgere.

Glassalen endte da også som mål for de tyske hævnaktioner på sabotage fra den danske modstandsbevægelse. Hævnterroren gik under navnet Schalburgtage, opkaldt efter den afdøde leder for de danske SS-frivillige.

Før bombesprængningen var den danske nazist Kaj Henning Bothildsen Nielsen på besøg i salen. Han var mildest talt ikke positivt stemt: “Disse dansebuler henrev nordisk ungdom i en racefremmed henrykkelse”.

Som næstkommanderende i den frygtede Petergruppe deltog han i terrorangrebet mod Tivoli natten til d. 25 juni 1944, der ødelagde Glassalen. Efter krigen blev han dømt til døden for sin deltagelse ikke mindre end 57 mord.

Da han blev skudt i 1947 var det også så som så med swingpjatbevægelsen. Aviserne havde fået adgang til amerikanske historier igen, og fænomenet så også ud til at være aftaget.

Selvsamme medier var med til at give elementer fra swingkulturen nyt liv i midten af 1950’erne. Denne gang under navnet rock ’n’ roll. Men det er en helt anden historie.

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »

Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken”

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…

Læs mere »

Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand

Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.

Læs mere »

Vi Taler Kun Om TV-2 – oplev podcast live på RAGNAROCK

RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.

Læs mere »

Tag familien med på RAGNAROCK i efterårsferien

Skal hele familien have det sjovt, er RAGNAROCK et godt bud på en aktivitet til efterårsferien. Tag med på en helt ny omvisning, der går tæt på TV-2 og bandets arbejde med at finde frem til den helt rigtige lyd, og bliv klogere på lydindspilning gennem tiden. Eller kast jer ud i at teste, om I selv kan få succes som upcoming band.

Læs mere »

EN BØLGE AF BRITISK MUSIK SKYLLEDE IND OVER DANMARK

For 60 år siden udkom The Beatles’ første single, og i de efterfølgende år væltede den britiske musik ind over de danske grænser. Det blev kaldt en ”invasion”, men var heldigvis en langt fredeligere en af slagsen end den, der i disse tider finder sted på europæisk jord. Her får du overblikket over de vigtigste grupper, begreber og begivenheder i ”The British Invasion”

Læs mere »
X