RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Tag med på gådejagt efter Roskilde Festival-ånden

Læsetid: 3 min.

Der skal laves rockmoves og gættes festivalklassikere, når deltagerne i en ny gådejagt går på opdagelse i minder og musik på dyrskuepladsen i Roskilde. Gådejagten ”Er I der Roskilde?” er en del af RAGNAROCKs nye udstilling ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival.’

FIND EN DATO DER PASSER DIG, OG KØB DIN BILLET HER:

Foto: Trine Sejthen

For andet år i træk må Roskilde Festival aflyse på grund af restriktioner. Savner man lidt af magien, er en gådejagt på den tomme festivalplads en god måde at genopleve stemningen fra Danmarks største festival. Starten går ved RAGNAROCK. Foto: Trine Sejthen

Hvad får man, hvis man slipper et hold gåde-designere løs på en legendarisk festivalplads? Man får “Er I der Roskilde? – Ragnarock Mystery Walk” – en gådejagt, hvor deltagerne skal gå på jagt og sammen finde Roskilde Festivals ånd.

Bag gådejagten ”Er I der Roskilde?” står gådedesign-firmaet HV?M, og jagten er en del af særudstillingen ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival’, der for nyligt er åbnet på RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur. Her kan gæsterne genbesøge 50 år med Roskilde Festival. Men en vigtig brik i fortællingen om festivalen kunne ikke fysisk deltage i udstillingen: Pladsen hvor det hele foregår.

”Da vi begyndte at konceptudvikle på hele udstillingen, tænkte vi på, hvordan vi kunne aktivere festivalpladsen. Med gådejagten udvider vi udstillingsrummet ved at inddrage pladsen – og det er jo fedt at kunne fortælle et stykke kulturhistorie på stedet, hvor det skete,” siger projektchef på RAGNAROCK, Sebastian Gyrst-Longsig Christensen.

Rockmoves og luftguitar

Gådejagten går ud på, at et hold bestående af familie, kollegaer eller venner skal hjælpes ad med at løse en række festival-relaterede gåder. Ved for eksempel at stemme om, hvem der spiller den bedste luftguitar, eller ved at sende rockmoves til hinanden, så man sammen finder frem til den helt særlige Roskilde Festival-ånd.

”Gåderne er en sjov måde at være sammen. De er et slags spilspejl, hvor man ser hinanden på en ny måde. De kræver prioriteringer, at man snakker sammen og tager nogle beslutninger som hold,” fortæller Thomas Vigild.

Han er gådedesigner hos virksomheden HV?M, der står bag Ragnarock Music Mystery Walk. For HV?M har der ligget en spændende opgave i fremkalde den helt særlige stemning, der hvert år lokker 130.000 mennesker til Roskilde.

”Festivalen er et sted, hvor grupper mødes og snakker sammen, lytter til musik og deler deres musikoplevelse. Derfor ville vi skabe en gådejagt, der bygger på de samme værdier,” forklarer Vigild.

Ekkoet af en festival

Musikken er naturligvis en del af gådejagten. Ved hjælp musiknumre får deltagerne et skud Roskilde-nostalgi direkte ind i øregangene. Også de fysiske spor efter festivalen, nemlig de permanente kunstværker på den ellers tomme festivalplads, skal gøre sit til at få det til at sitre i festivalnerven.

”Selv når der ikke er festival, er der masser af stemning på pladsen, og det er de der 50 års mental patina, vi gerne vil fremkalde. Ånden er der jo altid,” siger Sebastian Gyrst-Longsig Christensen fra RAGNAROCK.

Blandt andet er konstruktionerne i området Dream City udelukkende skabt af festivalgængere, mens skulpturen ME WE er symbolet på det særlige fællesskab, der opstår på pladsen under den årlige festival. Men faktisk i høj grad også, når man med sit hold sætter ud på en gådejagt.

”Det handler om at få aktiveret folk og rystet dem sammen. Gådejagten styrker fællesskabet ved at udfordre deltagerne over de to timer, det tager. Lige som festivalen gør. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Man lærer hinanden at kende – og så finder man forhåbentlig Roskilde-ånden,” fortæller Sebastian Gyrst-Longsig Christensen.

  • Gådejagten begynder på RAGNAROCK og fortsætter på Dyrskuepladsen i Roskilde.
  • Jagten varer omkring to timer og er for 2-6 spillere fra 10 år og op.
  • Det koster 50 kroner pr. person, og der betales et depositum på 200 kroner for spilkittet.
  • Gådejagten kan spilles tirsdag-søndag kl. 10.30-16.30.

 

  • Billetter bookes via Biletto.
    Billetlinks herunder.

Gådejagten er skabt af HV?M for RAGNAROCK og støttet af Augustinus-Fonden.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

DROP DET SLATNE ARGUMENT – KVINDERNE ER DER JO!

Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.

Læs mere »

En glascontainer fyldt med festivalmagi er ankommet til RAGNAROCK

Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.

Læs mere »

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »

Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken”

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…

Læs mere »

Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand

Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.

Læs mere »

Vi Taler Kun Om TV-2 – oplev podcast live på RAGNAROCK

RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.

Læs mere »
X