RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

​GASOLIN’ GÅR STADIG RENT IND –
KUN ÉN MÅNED TILBAGE PÅ RAGNAROCK

RAGNAROCKs særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78” har i mere end et år sendt de besøgende dybt ind i Gasolin’s univers – og for mange af dem mindst lige så dybt ind i deres egen ungdomstid. Nu er det ved at være sidste chance for at (gen)opleve Gasolin’s verden i udstillingen på Rabalderstræde. Sidste åbningsdag er søndag den 6. december.

Mange af RAGNAROCKs brugere har drømt sig tilbage til dengang Gasolin’ endnu fyrede den af. Nu er det ved at være sidste chance for at genopleve Gasolin’s univers på RAGNAROCK. Udstillingen har sidste åbningsdag 6. december. Foto: Peder Bundgaard
 

Flere hundrede Gasolin’-fortællinger fra de besøgende i udstillingen taler deres eget tydelige sprog: Gasolin’ har stadig en meget stor plads i manges hjerter. Og deres musik er vævet ind som en gennemgående tråd i rigtig mange menneskers liv – både hos de mennesker, som er gamle nok til selv at have oplevet bandet, og hos de mange yngre, som er kommet til siden.

Under overskrifterne som fx ”For mig betyder Gasolin’…” har brugerne i udstillingen kunnet fortælle deres egne personlige historier om Danmarks største rockband nogensinde.

”Vi har fået over tusind fortællinger, og vi har løbende måttet luge lidt ud på væggen, så der var plads til nye historier”, fortæller Tine Moberg som har fulgt med i, hvad der kom ind på væggen.

”Der er mange hundreder fine, små vidnesbyrd om, hvor kolossal stor betydning Gasolin’ har haft for folk. Fra de gamle fans, der fortæller om møder og koncerter med bandet tilbage i 70’erne, til dem, der i senere årtier har friet til deres livs kærlighed til Kvinde Min. Det er faktisk ret rørende at læse.”

Læs mere om rørende Gasolin’-fortællinger fra brugerne.

”Vi har lige oplevet vores ungdom”

Også for værterne, der står bag disken i museumsbutikken, har det været tydeligt, at Gasolin’ stadig har stor betydning, og at udstillingen har kunnet berøre mange:

”Der er rigtig mange, som kommer ned fra udstillingen og fortæller, at den har berørt dem”, fortæller museumsvært Christian Mauricio Carlsen. ” – og så kommer anekdoterne”.

”Forleden var der for eksempel et par voksne søstre, som kom tilbage fra udstillingen, ret overvældede, og udbrød: ”Vi har lige været oppe at opleve hele vores ungdom!” Og så fortalte de om, hvordan Gasolin’ var deres livs sound track og indbegrebet af hygge og samvær med familien. De fortalte også, at det betød rigtig meget for dem at opleve en udstilling, som viste deres ungdom. Den slags fortællinger får vi mange af – så er det fedt at være museumsvært,” smiler Christian Mauricio Carlsen.

Et strejf af Gasolin’ med hjem

Også museumsbutikkens salg af Gasolin’-varer fortæller historien om en fan-kultur, der stadig lever i bedste velgående, og om de besøgendes lyst til at få en flig af Gasolin’s univers med sig hjem som et minde.

T-shirts med vingelogo og muleposer med teksten ”Hvis du tør, så kom med mig” er sammen med sixpences a la Kim Larsen blevet langet flittigt over disken i de måneder, udstillingen har været åben, både i den fysiske museumsbutik og virtuelt i museets netbutik.

En stor del af Gasolin’-varesortimentet vil blive udfaset, når udstillingen lukker – så også på det punkt er det ved at være sidste udkald, hvis man skal nå at gøre sig et køb.

Sidste udkald for omvisninger

Der er fortsat ledige pladser på enkelte af de populære omvisninger. Billetter købes på billetto.dk

Der er også stadig tider ledige tilbage til grupper, som ønsker at booke en omvisning (max 10 personer). Omvisninger kan bookes på booking@romu.dk eller på tlf. 51 70 70 71.

Omvisningerne foregår naturligvis inden for alle gældende retningslinjer, så det er muligt at være med under trygge forhold.

Udstillingen, der åbnede i september 2019, har sidste åbningsdag søndag den 6. december 2020.                                                                                                                                                                      

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

DROP DET SLATNE ARGUMENT – KVINDERNE ER DER JO!

Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.

Læs mere »

En glascontainer fyldt med festivalmagi er ankommet til RAGNAROCK

Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.

Læs mere »

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »

Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken”

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…

Læs mere »

Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand

Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.

Læs mere »

Vi Taler Kun Om TV-2 – oplev podcast live på RAGNAROCK

RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.

Læs mere »
X