MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Få en omvisning i TV-2s Lydstudie på RAGNAROCK i efterårsferien

Læsetid: 2 min.

Der var gensynsglæde hos TV-2, da RAGNAROCK åbnede den nye del af museets permanente udstilling, hvor TV-2s legendariske lydstudie fremover kan opleves af alle. I efterårsferien kan museets gæster komme på en særlig omvisning, der går helt tæt på studiet, og som zoomer ind på, hvordan TV-2 og andre bands gennem tiden har jagtet den fede lyd. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

6.10.2022 | ROMU

Skal hele familien have det sjovt, er RAGNAROCK et godt bud på en aktivitet til efterårsferien. Tag med på en helt ny omvisning, der går tæt på TV-2 og bandets arbejde med at finde frem til den helt rigtige lyd, og bliv klogere på lydindspilning gennem tiden. Eller kast jer ud i at teste, om I selv kan få succes som upcoming band.

Af Lene Steinbeck

 

Når efterårsferien for alvor skydes i gang, har RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur premiere på en ny omvisning, der går helt tæt på musikindspilning gennem tiden. Udgangspunktet er det aarhusianske band TV-2s legendariske lydstudie ”Have a Cigar”, der flyttede ind på museet i september. Her kan man træde ind i det rum, hvor nogle af bandets største numre, som ”Kys Bruden” og ”Det er samfundets skyld”, er blevet til.

I den nye omvisning vil gæsterne med TV-2 og deres historie som udgangspunkt blive klogere på, hvordan musik er blevet indspillet gennem tiden. Fra de analoge tider med fysiske båndoptagere til de digitale muligheder, der er i dag – og over de store studier med legendariske producere til nutidens interimistiske hjemmestudier, der hovedsageligt består af en computer og et lydtæt rum.

”Det er en form for tour de force i lydindspilningens historie, selvfølgelig med vægt på TV-2. Det foregår i og omkring TV-2s lydstudie, der er en kernegenstand i vores udstilling. Man kommer som gæst så tæt, som man næsten kan komme, på det faktiske sted, hvor nogle af TV-2s største hits er blevet til. Og så er omvisningen selvfølgelig fyldt med historier og anekdoter, man ellers ikke møder i udstillingen,” fortæller Tine Moberg, publikumsmedarbejder på RAGNAROCK.

Omvisningerne kan opleves fra mandag den 17. oktober og bookes via billetto eller gennem museets hjemmeside.

Museum for alle aldersgrupper

RAGNAROCK har noget for alle aldre, og tager man hele familien med på RAGNAROCK, kan man prøve det interaktive spil Upcoming, hvor det gælder om at få det til at spille, så familiens fiktive band får succes.

Undervejs i udstillingerne vil bandet møde udfordringer og dilemmaer. Hvordan får man for eksempel sin fanbase til at vokse? Og hvilke kompromiser må man indgå, hvis man endelig får tilbudt den eftertragtede pladekontrakt? Gennem otte stationer med dilemmaer tegner der sig til sidst et billede af, om bandet er bæredygtigt nok til, at det kan sigte efter stjernerne.

Upcoming er et af mange tilbud, der inddrager hele familien. Og det er vigtigt for museet, at alle føler sig velkomne – uanset om man er barn eller forælder, ung eller gammel.

”RAGNAROCK er et oplevelsesrum for alle. Det er ikke et museum, hvor børnene skal være stille, sidde stille og opleve stille. Her her der plads til, at de hopper, synger, danser og piller lidt ved det hele. Det må man godt hos os,” fortæller Tine Moberg.

Museet er åbent alle dage

I anledningen af efterårsferien har museet ekstraordinært åbent om mandagen den 17. oktober.

Ud over de særlige efterårsferieaktiviteter kan man naturligvis altid opleve museets permanente udstilling og gå på opdagelse i RAGNAROCKs særudstilling om Roskilde Festival gennem 50 år

Bliver der brug for en pause før, under eller efter alle indtrykkene, er der mulighed for at få lidt lækkert at drikke og spise i Café RAGNAROCK i museets stueetage.

Tid, pris og sted

Mandag-fredag i uge 42. kl. 14.00

160 kr. (+billetgebyrer) via billetto. Billetten giver også adgang til den øvrige udstilling.

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.

MODTAG NYHEDER OG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Poul Martin Bonde: Kashmirs vigtige bagmand

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Poul martin bonde – KAshmirs vigtigste bagmand 15.11.2024 Af: Karina Edlund Jensen Poul Martin Bonde, der stod Kashmir meget nær, tog en del billeder af bandet, da han besøgte dem under deres ophold ved Lake Tahoe. Billederne er en del af udstillingen om ”The Good Life”,…

Læs mere »

Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang Tekst: Karina Edlund Jensen Fotos: Poul Martin Bonde, privatfotos I spot-udstillingen ‘The Good Life’ er det for første gang muligt at se et udvalg af de private billeder, som pladeselskabsmanden Poul Martin Bonde tog af bandet i løbet…

Læs mere »

Opkaldt efter fræk magasinforside

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Opkaldt efter fræk magasinforside 25.10.2024 Af: Karina Edlund Jensen Det var en magasinforside, der inspirerede Kasper Eistrup til navnet på Kashmirs megahit af et abum ‘The Good Life’. Billederedigering: Kristian Grøndahl /ROMU.  Albumtitlen ‘The Good Life’ er for længst blevet en klassiker i nyere dansk rockhistorie. Hidtil har…

Læs mere »

Kashmir

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KASHMIRS ‘THE GOOD LIFE’ VÆKKES TIL LIVE EFTER 25 ÅR 06.05.2024 ’The Good Life’ udstillingen kan opleves fra den 13. september på RAGNAROCK. Grafik: Dennis Reindau.  I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både…

Læs mere »

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »
X