”Det er den dårligste festival, der har været.”
Så klar var meldingen fra Svend Åge Andersen allerede inden festen var forbi i 1977. Svåge, som han blev kaldt, var en af de mange frivillige, der havde været med til at arrangere festivalen. Og han var ikke den eneste, der tog skuffet hjem.
For Roskilde Festival 1977 bød på både regn og rockere. Og som om det ikke var nok, så skuffede musikken fælt med et kedeligt, bagudskuende program.
Den ældre generations ”svedige kommercielle røv”
Øverst på plakaten stod Rock ’n’ Roll legenden Chuck Berry. I 70’erne turnerede han med tilfældige, lokale backing bands, der end ikke fik en setliste inden han gik på scenen. Han forventede, at de kunne falde ind efter han havde spillet det indledende guitarriff. Det kunne de sjældent, og måske var det til festivalens held, at Berry aflyste sin optræden.
Ellers bestod de største navne bl.a. af Ian Gillan Band og The Jack Bruce Band; musikere, der var kendte fra hhv. Deep Purple og Cream, men som aldrig slog igennem som solomusikere. Det gav et trist indtryk af, at festivalen søgte tilbage til navne fra en svunden tid, uden noget nyt under solen.
Og måske var det den slags bookinger, der fik Ekstra Bladet til at komme med et heftigt udbrud om, at ”den ældre generation har placeret sin svedige kommercielle røv over dyrskuepladsen, så de unge ikke kan få luft!”
Men musikken var som bekendt ikke det eneste kritikpunkt af festivalen i 1977.
Jernstænger og hagekors
Allerede i 1972 havde festivalen frygtet en invasion af datidens protorockere – De Vilde Engle. Dengang havde man lavet en aftale om, at de mod en betaling på 5.000 kr. fik tjansen med at holde vagt ved hegnet. Og selv om de ragede uklar med festivalen, og truede med at invadere festivalen, så blev det ved truslen.
Men i 1976 kom invasionen. Talrige rockere fra klubber som Gypsy Nomads og Filthy Few kom i slagsmål med både hinanden og resten af publikum. Og i 1977 kom der endnu flere, end året før.
For rockerbanderne i midten af 1970’erne stod den på ballade for balladens skyld. Alt hvad man kunne provokere med var godt. Fra hagekors på tøjet til trusler med jernstænger.
De startede slagsmål. De pissede på tilfældige gæster. De åbnede hanerne til slamsugeren, når den kørte forbi.
De var alt, alt for meget.
I 1976 gik politiet i aktion. Lørdag eftermiddag gik de samlet gennem pladsen, og tog alle med rygmærker med sig ud. Den historie gentog sig i 1977, hvor ca. 50 rockere blev smidt ud af festivalen lørdag aften. Indtil da havde de gjort et temligt negativt indtryk på de fleste andre gæster.