De overbærende smil blev til ren latter på bestyrelsesmødet i Svogerslev Håndboldklub i vinteren 1974/75.
Nok havde de færreste fantasi til at forstille sig, at man kunne sælge æbleskiver til festivaldeltagere – at det ligefrem skulle kunne give et overskud på hele 15.000 kr. var decideret lattervækkende. Men Axel Herløv var en vedholdende mand.
Som formand for foreningen havde han været med til at arrangere salget af æbleskiver til de traditionsrige byfester siden 1972. Det havde både givet penge i kassen og et godt sammenhold i den nystartede forening. Derfor var han forhippet på at overtale bestyrelsen til også at gøre forsøget på den nærliggende festival.
Det blev nogle lange drøftelser. Men til sidst gav de sig. Herløvs løfte om, at de kunne tjene 15.000 kr. blev dog kraftigt modereret, og de satte sig for, at festivalen skulle indbringe 5.000 kr. til den evigt sultne klubkasse.
De lejede en bod, som kun lige akkurat kunne manøvreres frem med en lastbil. Der blev sat nogle almindelige kogeblus op, sammen med alle de æbleskivepander, de kunne låne sig frem til. Det er en af de pander, du kan se i udstillingen.
Pander og kogeplader gør det selvfølgelig ikke alene. Der skulle også være nogle æbleskiver at bage. Det er her Mor Tove kommer ind i billedet.
Mor Tove og det hemmelige krydderi
Tove Johannesen var kvinden bag opskriften og i 1975 primus motor på æbleskivebagningen. Hun stillede høje krav til kvaliteten og sikrede, at der blev lavet ensartede æbleskiver hele festivalen igennem. Det er stadigvæk Mor Toves opskrift, der danner grundlaget for de æbleskiver du (forhåbentligvis) kan sætte tænderne i til festivalen i 2021.
Ud over mel, kærnemælk, citron, sukker, natron og æg indeholder de også et hemmeligt krydderi, hvis sammensætning foreningen stadig vogter over.
Tove lånte også håndboldklubben sit villatelt i 1975. Her sammenrørte man æggemassen, der skulle håndteres sterilt. Den beslutning fortrød hun ugen efter, hvor hun tog på campingferie i et telt, der dunstede gevaldigt af æbleskiver.
For æbleskiver blev der solgt i 1975.
I døgndrift langede de frivillige bakker á to kroner stykket med tre æbleskiver over disken. Historien går ligefrem, at der var kø i syv rækker langs hele boden. Kun i tiden mellem 5 og 6 var der stille. Så kom den første bølge af trætte, tømmermandsramte festivalgæster og købte en bakke æbleskiver og en kop kaffe til trøst.
En stor succes
Boden var en overvældende succes for klubben, der kunne stikke hele 25.000 kr. i lommen. Det svarer til ca. 125.000 kr. i 2020. Mor Tove var glad. Formand Herløv var glad. Og i bestyrelsen var latteren forvandlet til store smil.
Det er et smil, der sidenhen har bredt sig ud over store dele af Roskilde by og opland. For Svogerslev Håndboldklub var den første blandt mange lokale foreninger, der fik mulighed for at tjene penge på at sælge mad på festivalen.
Det fornemme resultat blev offentliggjort, og året efter stod de lokale foreninger i kø for at få plads på festivalen.
Foreningerne har også bidraget til at give festivalen mere karakter, end hvis den kun havde lagt plads til kommercielle boder. De mange frivillige, glade amatører er med til at definere festivalens gør-det-selv ånd. Ikke to boder er ens, og kreativiteten i navne og udsmykninger er med til at gøre Roskilde Festival til en kalejdoskopisk oplevelse.
Roskilde Festival havde ikke været det samme uden Mor Toves æbleskiver.