Af Jakob Caspersen
Læsetid: 2 min.
Den var trykt forkert, og langt fra alle festivaldeltagerne købte en. På mange måder er den første billet et sindbillede på, hvor dårlig afviklingen af den første Roskilde Festival var. Men frem for alt er den et billede på, hvordan nogle af idealerne fra dengang lever videre i nutidens udgave af begivenheden.
MINDE. Det var langt fra alle publikummer, der købte en billet som denne til Sound Festival i 1971. Ligesom mange gemmer deres armbånd, så blev denne billet også gemt som et minde fra den første festival. Foto: RAGNAROCK
Det var aldrig meningen, at Festivalen skulle ligge på Dyrskuepladsen.
To af de unge hovedarrangører, Jesper Switzer og Mogens Sandfær havde udset sig en naturskøn placering ved Borrevejle Vig ud til Roskilde Fjord. Her lå en lejrskole, som Jesper og Mogens havde lavet en aftale med. Det var klappet og klart.
Men lejrlederen – og måske især hans kone – blev betænkelige ved idéen om at huse en beatfestival i lejrskolens baghave. Hvad nu, hvis de to gymnasieelever ikke havde helt styr på det? Kunne de klare oprydningen fra flere tusinde mennesker? Et inferno af tomme ølflasker og chipsposer var et skræmmescenarie for ham. Jesper og Mogens måtte finde et andet sted til festivalen.
Derfor måtte de nøjes med Dyrskuepladsen. I 1971 var den nyanlagt – og i Jesper og Mogens’ optik stærkt deprimerende. Men kommunen var med på at låne dem pladsen, og det var den eneste mulighed de havde. Til gengæld var der både strøm og toiletter.
Ingen erfaringer
Det betød nu ikke, at de unge arrangører havde helt styr på festivalen. Lidt mere end en uge før festivalen mødte de op sammen med 15-20 frivillige og gik i gang med at gøre pladsen klar.
Ingen af dem havde erfaringer med noget lignende.
Ingen af dem tænkte på at få lavet et tæt tag på scenen. Ingen af dem troede, at publikum kunne finde på at springe over hegnet. Ingen af dem anede, hvor meget 10-12.000 festivalgæster svinede. Ingen af dem troede, at bookeren ville løbe med pengene. Ingen af dem vidste, at den festival de skabte, ville være et magisk udflugtsmål for tusindevis af gæster 50 år senere.
For selvom festivalen 1971 endte med et økonomiske og organisatorisk kaos, så lagde den grundstenen for de fremtidige festivaler på Dyrskuepladsen.
I dag er festivalen en gennemorganiseret, velsmurt maskine. Men den deler stadigvæk nogle af de grundlæggende idéer, som Jesper og Mogens gik med, dengang de fik trykt denne her billet. Idéen om, at mødes i et stort, uforudsigeligt fællesskab med musikken som omdrejningspunkt. Idéen om at skabe noget sammen.
Derfor er billetten et vigtigt vidnesbyrd om festivalens historie.
Glædelig første søndag i advent!
Spred juleglæden med dem du kender.
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
I begyndelsen af 1990’erne fik bandet TV-2 opført et studie i gården bag Steffen Brandts hjem i Aarhus. Gennem årene blev studiet til en hverdag, en rutine og en lyd, som siden har kendetegnet TV-2 – og som man nu kan opleve på RAGNAROCK, hvor studiet er udstillet.
Lydstudiet ”Have a Cigar”, hvor bandet TV-2 gennem en årrække skabte nogle af deres største hits, er måske ikke så moderne. Men det virker, og det kan på levende illustrere, hvordan musik blev til for 25 år siden. Samtidig fortæller det historien om et band, der satte pris på langsomheden i det analoge, men som også overgav sig til den moderne teknologi.
Når man træder ind i TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, som er udstillet på RAGNAROCK, bevæger man sig samtidig ind i reminiscensen af en tid, som i høj grad var med til at definere bandet. Det var her, at nogle af deres største numre blev til – her, at TV-2 genopfandt sin lyd og sin stil.
Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.
Efter to års fravær vender Roskilde Festival tilbage som en festlig del af sommerens program. Men går unge på festival som i 2019, eller er det sket noget med deres festkultur under corona? Det vil RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur undersøge under årets festival
Det er sommer, det er sol, og der er feriesjov på RAGNAROCK. Det betyder fire uger med fuld skrald på spændende aktiviteter for både store og små. I ugerne 27-30 kan du få vækket museumsoplevelsen til live på forskellige omvisninger, udfolde dine kreative evner i RAGNAROCKs værksted og bruge solskinsdagene i den levende og kreative bydel, Musicon.
Roskilde Festival har altid været dybt afhængig af frivillige. Men kærligheden går begge veje – de frivillige kan ikke undvære den særlige festival-magi. Når man læser de minder og historier, som RAGNAROCK har samlet fra en række frivillige, forstår man hvorfor.
RAGNAROCK LYNQUIZ JUNI. Hvor meget ved du om pop og rock? Test dig selv i RAGNAROCKS lynquiz.
