Af Jakob Caspersen
Læsetid: 2 min.
Den var trykt forkert, og langt fra alle festivaldeltagerne købte en. På mange måder er den første billet et sindbillede på, hvor dårlig afviklingen af den første Roskilde Festival var. Men frem for alt er den et billede på, hvordan nogle af idealerne fra dengang lever videre i nutidens udgave af begivenheden.
MINDE. Det var langt fra alle publikummer, der købte en billet som denne til Sound Festival i 1971. Ligesom mange gemmer deres armbånd, så blev denne billet også gemt som et minde fra den første festival. Foto: RAGNAROCK
Det var aldrig meningen, at Festivalen skulle ligge på Dyrskuepladsen.
To af de unge hovedarrangører, Jesper Switzer og Mogens Sandfær havde udset sig en naturskøn placering ved Borrevejle Vig ud til Roskilde Fjord. Her lå en lejrskole, som Jesper og Mogens havde lavet en aftale med. Det var klappet og klart.
Men lejrlederen – og måske især hans kone – blev betænkelige ved idéen om at huse en beatfestival i lejrskolens baghave. Hvad nu, hvis de to gymnasieelever ikke havde helt styr på det? Kunne de klare oprydningen fra flere tusinde mennesker? Et inferno af tomme ølflasker og chipsposer var et skræmmescenarie for ham. Jesper og Mogens måtte finde et andet sted til festivalen.
Derfor måtte de nøjes med Dyrskuepladsen. I 1971 var den nyanlagt – og i Jesper og Mogens’ optik stærkt deprimerende. Men kommunen var med på at låne dem pladsen, og det var den eneste mulighed de havde. Til gengæld var der både strøm og toiletter.
Ingen erfaringer
Det betød nu ikke, at de unge arrangører havde helt styr på festivalen. Lidt mere end en uge før festivalen mødte de op sammen med 15-20 frivillige og gik i gang med at gøre pladsen klar.
Ingen af dem havde erfaringer med noget lignende.
Ingen af dem tænkte på at få lavet et tæt tag på scenen. Ingen af dem troede, at publikum kunne finde på at springe over hegnet. Ingen af dem anede, hvor meget 10-12.000 festivalgæster svinede. Ingen af dem troede, at bookeren ville løbe med pengene. Ingen af dem vidste, at den festival de skabte, ville være et magisk udflugtsmål for tusindevis af gæster 50 år senere.
For selvom festivalen 1971 endte med et økonomiske og organisatorisk kaos, så lagde den grundstenen for de fremtidige festivaler på Dyrskuepladsen.
I dag er festivalen en gennemorganiseret, velsmurt maskine. Men den deler stadigvæk nogle af de grundlæggende idéer, som Jesper og Mogens gik med, dengang de fik trykt denne her billet. Idéen om, at mødes i et stort, uforudsigeligt fællesskab med musikken som omdrejningspunkt. Idéen om at skabe noget sammen.
Derfor er billetten et vigtigt vidnesbyrd om festivalens historie.
Glædelig første søndag i advent!
Spred juleglæden med dem du kender.
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
