Af Mia Ramsing Jensen
Læsetid: 3 min.
Roskilde Festival skaber minder i bunkevis. Historier om at være ung for fuld udblæsning. Oplevelser, der ændrer den, du er. Efter flere års arbejde med at skabe RAGNAROCKs særudstilling Smattens Magi har museumsinspektør Rasmus Rosenørn fået Roskilde Festival helt ind under huden. Og for ham står det klart, at aflysningen af årets festival har stor betydning for ikke bare unge men også dansk ungdomskultur – og måske også for alle andre. Mia Ramsing har spurgt ham hvorfor.
Hvad betyder det for de unge, at vi nu har endnu en sommer uden Roskilde Festival?
”Det betyder særligt to ting. For det første står vi nu med to årgange, som går glip af deres første gang på Roskilde Festival eller en anden festival. Og den første gang er vigtig. For nogle er det den eneste gang, og for mange af de unge deltagere er det en slags overgangsritual eller afslutningsritual fra en meget betydningsfuld periode i deres liv; afslutningen på et efterskoleår eller et højskoleophold, afslutningen på folkeskolen eller gymnasiet. Det er en typisk ting, man gør – man tager på festival sammen.”
”På festivalen oplever de et super intenst samvær i nogle helt særlige rammer med folk, der har betydet rigtig meget. Oplevelser man ikke kan få uden for festivalens indrammende hegn. Man bliver suget ind i festival-universet, og nogle knyttes tættere sammen af de mange intense oplevelser. For mange er den første festival en rammende og definerende oplevelse, der bliver så skelsættende, fordi den foregår lige der i overgangen fra noget meget betydningsfult til det ukendte, nye man skal i gang med.”
Men hvorfor skal det være på en festival? Kan de oplevelser ikke findes andre steder?
”Fordi på Roskilde Festival eksisterer et helt særligt parallelunivers – der er andre regler, andre normer. Uanset om der er tale om det helt konkrete eller det abstrakte hegn, som omkranser stedet eller begrebet Roskilde Festival, så er ”inden for hegnet” blevet et sted, hvor andre logikker, regler og nødvendigheder udspiller sig, end i det øvrige samfund. Om du er festivaldeltager, frivillig medarbejder eller optrædende artist, så er Roskilde Festival et apparat, der vender op og ned på alt.”
”Det er et sted, hvor ingen regler gælder, og hvor man kan praktisere den ultimative selvudfoldelse. Ud af festen og den der konstante leg med identiteter opstår nye fællesskaber. Og det gør de unge klogere på sig selv og deres omverden. Verdenen inden for hegnet er en beskidt men kærlig verden. Og i 50 år har den verden givet plads til at forløse unges drømme om den ultimative frihed og fest. Der har altid været plads til at være den, man har lyst til at være – plads til at sætte fornuften på standby. På Roskilde festival gør man ting, som man aldrig ville gøre andre steder – måder at klæde sig, opføre sig – ting man finder helt naturligt på festivalen. Derinde er et helt særligt åbent og kærligt samvær. Uden for hegnet er vi nok lidt mere lukkede og tilbageholdende.”
”Roskilde Festival er personlighedsudviklende – man kan lære sig selv at kende, under nogle andre frohold. På samme måde som under ens gymnasietid eller igennem et højskoleophold. Eller efterskoleophold. Det kan være virkelig definerende – en kort men meget intens dannelsesrejse. Man får simpelthen prøvet sig selv og sine grænser af. Og man efterlader det jo ikke bare derinde. Man tager også en lille del af festivalen med sig ud.”
Du startede med at sige, at aflysningen af årets festival betød særligt to ting for de unge – hvad er det andet?
”Ja, set i et større samfundsperspektiv, så er aflysningen af årets festival det ultimative udtryk for det manglende mulighedsrum for unges udfoldelse af ungdomskultur, som coronaen har efterladt. Corona har ramt dansk ungdomskultur hårdt – vi er jo næsten tilbage ved 1950’erne, hvor unges behov for samvær og fællesskab blev set på med stor skepsis. Også dengang var de unges behov for at finde deres egne identiteter gennem et særligt fælleskab og samvær noget, der stod i skarp kontrast til samfundets ”bør-skal-må”. Sådan har det også været under coronakrisen. Bare fordi vi fjerner det frirum festivalen er, forsvinder behovet jo ikke. De unge holder jo ikke op med at se hinanden. Nu foregår det bare i det skjulte, men bliver mødt med udskamning, politi og bødeforelæg. Ungdommens kultur er blevet problematisk for samfundet. Den passer ikke ind i de coronarestriktioner, vi er tvunget til at leve med lige nu.”
”Festivalen er også unges mulighed for at feste i trygge rammer. Hegnet og de frivillige i orange veste er en garanti for en høj grad af sikkerhed. Når vi tager dette fra de unge, efterlader det et kæmpemæssigt tomrum, som de forsøger at udfylde på anden vis. I det hele taget har coronaen fjernet det sikkerhedsnet, vi som samfund siden 1960’erne har spændt ud under de unges samvær og festkultur. Den accept og forståelse, af hvad ungdomslivet også går ud på, er eroderet væk under os under coronaen, og endnu en aflysning af de store festivaler gør det sværere og mere usikkert at udleve det ungdomsliv, man har set tidligere generationer har haft mulighed for.”
”Allerede i 1978 tog festivalen en beslutning om, at musikprogrammet altid skulle afspejle samtiden. For at opnå det har festivalen været nødt til hele tiden at indgå i en slags forhandling sine unge brugere og medskabere. Festivalen stiller en arena til rådighed for de unge. Gennem tiden har denne arena været et sted, hvor skiftende ungdomskulturer selv har kunnet definere deres egne frirum. På den måde kan man sige, at Roskilde Festival måske mere end nogen anden dansk festival gennem tiden har været og stadig er et laboratorie for dansk ungdomskultur. Og mange af de eksperimenter, der forgår i det laboratorie, kan vi se unge tage med uden for hegnet, hvor de bliver absorberet i samfundet over tid og på nye måder – der er ingen tvivl om at festivalen har betydning langt ud over hegnet, og dermed også for alle os andre.”
Roskilde Festivalens publikum er hovednavnet i særudstillingen Smattens Magi. Derfor er udstillingen fyldt med mange af de hjemmelavede påfund, publikum gennem årene har tilført festivalen. Ting, der med tiden er blevet en fast del af festivalkulturen – fra soundbokse til festivalmode. Nogle af dem siver ud i samfundet, og bliver på nye måder en del af livet uden for hegnet. Andre bliver faste festivaltraditioner, der kun giver mening i festivalens parallelunivers. Foto: Trine Sejthen/RAGNAROCK
Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.
Mens den første af RAGNAROCKs Dunhammeraftner – med Steppeulvene den 28. februar – så småt nærmer sig udsolgt, er der åbnet for billetsalget til anden aften i rækken af koncerter med legendarisk syrerock: 30. marts er det Young Flowers, der lægger vejen forbi museet på Rabalderstræde.
Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…
Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.
45 års unik rockhistorie får mæle, når produceren og lydteknikeren Flemming Rasmussen lukker op for posen i ”Rock og Stjernestøv” på RAGNAROCK torsdag den 17. november kl. 18.30. Hør Flemming Rasmussen fortælle om sit samarbejde med navne fra musikkens øverste liga i en samtale med forfatter og musikskribent Thomas Vilhelm.
RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.
Vil du vinde præmier og modtage nyheder om særudstillingen, artikler om rock og pop og meget andet? Så tilmeld dig RAGNAROCK’s nyhedsbrev!
