MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Det perfekte soundtrack:
Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik, og det virker!

Af museumsinspektør Mia Ramsing Jensen

Læsetid: 3 min.

Billie Eillsh og 1800-tallet. Ikke noget der umiddelbart har med hinanden at gøre. Men jo – i hitserien Bridgerton har de alt med hinanden at gøre. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er nutidige musik-navne som Billie Eilish og Taylor Swift, som er valgt til at guide seerne ind i følelseslivet hos seriens unge hovedpersoner fra 1800-tallet. Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.

UNG MUSIK. Den amerikanske elektropop-sangerinde Billie Eilish er én blandt flere unge, nutidige kunstnere, hvis musik danner lydtæppet til Netflix’ seneste hitserie Bridgerton, der foregår i 1800-tallet.  Siden hun lagde sin debutsingle ud på musikdelingstjenesten SoundCloud, og den gik viralt, har hun gjort kometkarriere. Foot: Lars Crommelinck Photography CC BY 2.0

Der er fest. Der danses. Der drikkes. Der grines. Der sludres i krogene. Den unge, smukke Daphne Bridgerton tager smilende imod sin flirt, da han ankommer; den flotte Simon Basset. De falder straks i snak. De smutter med øjnene. De flirter. Alt sammen til tonerne af nummeret Bad Guy af Billie Eilish. Det kunne lyde som en scene fra en hvilken som helst high school-fest anno 2021. Forskellen er bare, at året lyder 1813, både mor og far er med til festen, og musikken spilles på klassiske instrumenter.

I Netflix’ seneste seriehit følger vi de unge mænd og kvinder i de velhavende London-familier Bridgerton og Featherington og deres møde med kærlighed, venskaber, sex, livet og i særdeleshed ægteskabsmarkedet. Alt sammen i en ramme af baller, picnics og sociale sammenkomster, hvor sladder, intriger og begær stortrives – og alt sammen tilsat rå mængder af nutid; både når det kommer til kostumer, frisurer, omgangsformer og i særdeleshed musikken. Her finder vi både Taylor Swift og Ariana Grande-numre spillet på klassiske instrumenter, men også enkelte numre brugt i deres nutidige versioner. Det er et mix, som fænger– indtil nu har 63 millioner husstande streamet serien.

ET NYT SNIT. En empirekjolen fra starten af 1800-tallet har umiddelbart ikke mange ligheder med modetrends anno 2021. Men i Netflix-serien Bridgerton er det tidligere kjolesnit tilsat en omgang nutidig styling og et moderne lydbillede – og pludselig er det slet ikke så eksotisk. Foto: ROMU/Mette Høj

Musik er et fællesskab

Men hvorfor er netop musikken et stærkt virkemiddel, når Netflix skal forsøge at gøre 1800-tallets ungdomsliv interessant i dag? For at finde svar på dét, skal vi tilbage til en tid, som ligger mellem Bridgertons 1800-tal og nutiden; nemlig årene efter 2. verdenskrig. Her får mange unge i den vestlige verden mulighed for at være en del af en ny forbrugskultur. Med flere penge på lommen får de råd til nye produkter som tøj, cigaretter, sodavand, musik m.m. Ved fx at tage cowboybukser på, sætte håret på en ny måde med brylcreme, og ikke mindst tune ind på Radio Mercur for at høre den nyeste rock’n’roll kan man forbruge sig til en særlig ungdomsidentitet og dermed adskille sig fra ’de voksne’.  Efterhånden som musikindustrien i løbet af 1950’erne opdager de unge lyttere, produceres mere og mere musik med primært et ungt marked for øje.

Over de næste årtier bliver musik ikke bare noget, man hører. Det er et fællesskab, man er en del af. Nogle griber selv instrumenterne og spiller løs, andre bliver fans, laver scrapbøger og kreerer fan-t-shirts, mens andre igen bygger hjemmelavede forstærkere. Musikken er noget man gør. Det er en del af det af være ung – det at se sig selv som ung. En del af et ungdomsfællesskab.

TOPPEN AF POPPEN. Også et nummer af den 27-årige Ariana Grande er at finde i Bridgertons 1800-tals fortælling. I 2019 indtog den populære sangerinde både 1., 2. og 3. pladsen samtidig på USA’s singlehitliste. En bedrift der ikke var set, siden The Beatles toppede hitlisterne i 1964. Foto: Emma CC BY-SA 2:0

Nutidens pop er det perfekte soundtrack til 1800-tallet

I dag er populærmusik og ungdomskultur så tæt forbundet, at vi næsten tager det for givet. Det er indlysende for os, at de to ting har noget med hinanden at gøre. Og det er netop derfor, det er så virkningsfuldt at tilsætte en fortælling om at være ung i 1800-tallet moderne pop-musik. Endda af kunstnere som ikke blot er meget populære, men også har utrolig mange unge fans.

Selvom serien er sat til at foregå for over 200 år siden, finder vi altså mange nutidige referencer. Detaljer, der overhovedet ikke er historisk korrekte, men som gør en fjern og måske uforståelig fortid til en fortælling, man kan se sig selv i.  Det er ikke et fornemt 1800-tals bal, hvor vi ikke forstår, hvad der foregår, fordi ungdomslivet dengang var så anderledes. Det er en vaskeægte fest, hvor man har sat håret, kysser i krogene og flirter skamløst. En fest med sladder, knuste hjerter og sårede følelser.

Og selvom det betyder, at serien på mange måder ikke er historisk korrekt, så lykkes den alligevel med at give os et indblik i et ungdomsliv, der absolut er meget anderledes end i dag; selskabssæsonen går ud på at lade de unge mænd og kvinder møde hinanden, så de kan indgå passende ægteskaber. Og det er ikke kun de unge kvinders fremtid, der er på spil – hele familiens ære, økonomiske situation og sociale status er afhængig af et godt parti. De unge kan samtale, danse og spadsere sammen – dog aldrig alene. Og mens mændene forventes at være vidende verdensborgere, også når det kommer til sex, er overklassekvinderne ganske uvidende om lagengymnastikkens natur.

Men ved at tilføre fortællingerne om ungdomslivet i 1813 et touch af moderne ungdomskultur, bliver det noget, vi kan forstå og relatere til. Og netop her er nutidens populærmusik med til at skabe bro mellem dengang og nu.

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL

Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.

Læs mere »

HENRIK VIBSKOV ER EN DEL AF “SMATTENS MAGI”

Den verdenskendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov indgår i
RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Det gør han med det helt nye og specialdesignede installationsværk ”Purple Haze”, der tager udgangspunkt i festivalens særlige stemning og enorme campingområde.

Læs mere »

DET PERFEKTE SOUNDTRACK

Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.

Læs mere »

RAGNAROCK LYNQUIZ 18. FEBRUAR

Hvilken dansk, hårdslående rapper holdt dette års (2021) nytårstale i DR2s program Deadline?
Test din paratviden i RAGNAROCKs lynquiz. Denne gang handler det om hip-hop!

Læs mere »

EN BATTLEVEST KOM PÅ MUSEUM

RAGNAROCKs kommende særudstilling om Roskilde Festival er en fortælling om publikum, de frivillige, musikken og den helt særlige stemning, historie og ånd som Nordeuropas største festival er gjort af. Der er både plads til de store perspektiver og de mere nørdede kuriositeter – som en vaskeægte ”battlevest”, der er doneret af heavyfan Thorbjørn Hein

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

FÅ gode historier og quiz i indbakken hver MÅNED.

X