MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

THE BATTLE OF BRITPOP

Af Erling Schliemann

Læsetid: 1 min.

Cliff eller Elvis – Beatles eller Stones – Blur eller Oasis. Rockhistorien har flere eksempler på samtidige navne, som delte fanskarerne.

KAMP. Det er i år 25 år siden Blur udfordrede Oasis til en duel på solgte singler. Mens Blur vandt første runde, så trak Oasis i sidste ende det længste strå.

For 25 år siden udgav britpopgrupperne Blur og Oasis hver sin single på den samme dag. Albumforløberne ”Country House” og ”Roll With it” udkom begge to d. 14. august 1995. Blur fra London var ”middle class” og havde gået på art school, mens Oasis fra Manchester var ”working class” og autodidakte. Det var forskelle, som både grupperne og medierne dyrkede. Dermed delte de også fangrupperne.

Damon Albarn fra Blur havde ændret udgivelsestidspunktet, så det blev sammenfaldende med den konkurrerende gruppe Oasis. Dermed kunne kampen afgøres: Hvem var størst?

Da hitlisten blev gjort op, havde Blur erobret førstepladsen. Men senere blev det dog Oasis, som ”vandt”, da albummet ”What’s the Story Morning Glory” solgte mere end Blurs ”The Great Escape”

1995 var kulminationen på britpopbølgen. Historien om Britpop startede i 1993, hvor Suede udgav deres debutalbum. Britpop var i opposition til den amerikanske Grunge. Mens Grunge var lig med desillusion og vrede, så stod Britpop for  en optimistisk tro på fremtiden, og stolthed over engelsk populærmusik fra 60’erne og 70’erne. I al fald i sin egen selvforståelse. The Beatles, The Kinks og David Bowie var på hver sin måde inspirationen til britpopgrupperne.

Modsat Grunge var Britpop ikke den store inspiration for danske grupper. Til gengæld blev Suede så populære i Danmark, at de i 1999 gav 3 koncerter på Roskildefestivalen. Som få udenlandske bands optrådte de også ved Grøn Koncert i 2003.

Britpop er historie, men Suede består stadig, og besøger med jævne mellemrum Danmark.

På en uge blev ”Country House” solgt i 274.000 eksemplarer mens ”Roll with it” solgte 216.000.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

(Dansk) NIKOLAJ PEYK: SKØNHEDEN I DET RÅ!

(Dansk) DETALJEN. Vi dykker ned i RAGNAROCKs udstillinger og sætter spot på en detalje herfra. Som tidligere besøger vi installationen Min top tre, hvor RAGNAROCK har bedt en række kunstnere og musikelskere om at udvælge deres tre danske favoritsange. Nikolaj Peyks er en af dansk hip hops pionerer. Hans favoritter går fra Gasolin’ over Magtens Korridorer til Shaka Loveless’ Tomgang. Her får du et uddrag.

Læs mere »

(Dansk) RAGNAROCK ÅBNER NY SÆRUDSTILLING OM ROSKILDE FESTIVAL GENNEM 50 ÅR

(Dansk) Roskilde Festival er en af verdens største, ældste og mest anerkendte festivaler og har igennem sin nu 50 år lange levetid altid været forbundet med udvikling, ungdomskultur og musikalsk nysgerrighed. Et magisk og mytisk sted, der for generationer af unge har skabt og stadig skaber det stof, som drømme og fælleskab er gjort af. Nu åbner museet RAGNAROCK en omfattende og spektakulær særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, der kan opleves fra den 5. februar 2021.

Læs mere »

(Dansk) ​GASOLIN’ GÅR STADIG RENT IND – KUN ÉN MÅNED TILBAGE PÅ RAGNAROCK

(Dansk) RAGNAROCKs særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78” har i mere end et år sendt de besøgende dybt ind i Gasolin’s univers – og for mange af dem mindst lige så dybt ind i deres egen ungdomstid. Nu er det ved at være sidste chance for at (gen)opleve Gasolin’s verden i udstillingen på Rabalderstræde. Sidste åbningsdag er søndag den 6. december.

Læs mere »

(Dansk) BUNDESEN SKABTE MED SHU-BI-DUA EN RØD TRÅD I DANSKHEDEN

(Dansk) FOLKESJÆL. Som få andre havde Michael Bundsen evnen til sammen med bandet Shu-bi-dua at afspejle og beskrive det liv, som rigtig mange helt almindelige mennesker i Danmark oplevede fra 1973 til 2011. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard skriver om den betydning og de budskaber, Shu-bi-dua har haft.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Præmier, gode historier og quiz i indbakken hver anden uge.

X