Af Anders Jørgensen
Læsetid: 3 min
I 1969 fandt fire unge slumstormere sammen og skabte et band: Gasolin’. Med tiden erobrede de mange danskeres hjerter. En god portion held, en filminstruktør, en plademand og masser af hårdt arbejde hjalp dem godt på vej. Det gav pote, selvom starten var hård.
SLID. I starten slæbte de selv læsset til de mange små jobs på en gammel vogn. Senere fik de egen limousine og vognpark. Her på plakaten for deres første single, Silky Sally. Foto: RAGNAROCK
Gasserne mødte hinanden i Sofiegården på Christianshavn. Det var en faldefærdig og forladt ejendom, hvor unge, sprittere og skæve eksistenser boede side om side som slumstormere.
Willie Jønsson og Franz Beckerlee havde været skolekammerater, og havde tidligere været med i forskellige småbands. De stødte på hinanden igen i Sofiegården. Franz havde lige købt en guitar, mens Willie lige havde købt en bas. De besluttede sig at lave et band og begyndte at lede efter en forsanger og en trommeslager. Siden kom Kim Larsen til som forsanger, mens Bjørn Uglebjerg blev trommeslager. Begge var beboere i Sofiegården, og begge var musikalske nybegyndere.
Dåben
Nu manglede bandet bare et navn. Mange forslag var oppe. Navne som Pink Alice og Jackie Boo Flight blev nævnt. Hvad er målet med vores band, spurgte Franz og svarede selv på sit spørgsmål. De skulle fylde folk op med energi. En beboer i Sofiegården ved navn Gregers Bjørn Hansen udbrød at de skulle hedde Gasoline, det amerikanske ord for benzin.
Ligesom benzin fylder en bil op med energi, skulle gasserne fylde folket op med energi og glæde.
De kunne lide navnet. Men gasserne var bange for at det ville blive udtalt forkert. Frygten var at folk ville udtale bandets navn som gasolain eller gas-o-line. Løsningen blev at fjerne e’et og tilføje en apostrof.
Langt fra stjernedrømmene
Gasserne måtte slide og slæbe i begyndelsen af deres karriere. Lønnen var lav. 200-300 kr. for et job. Gasserne tog ofte til Kofoeds Skole for at få tøj og et varmt bad. Heldigvis er der stærke kvinder til stede. Dagny, den lokale købmand, var flink til at låne dem på kreditten, mens Willis kæreste, flyvebådsstewardessen Katrine Jensenius hjalp dem økonomisk.
Den første single Gasolin’ indspillede hed Silky Sally og solgte cirka 300 eksemplarer. Teksterne var på engelsk og lyden var hård og syret. Filminstruktøren Franz Ernst hørte pladen og kunne lide hvad han hørte. Han kontaktede gasserne og fik dem til at lave musikken til hans socialrealistiske drama ”Ang.: Lone”. Kim Larsen fik endda en birolle. En ung mand ved navn Poul Bruun, der arbejdede som bydreng for pladeselskabet Sonet blev interesseret i gasserne. Men der måtte gå et år før han fik fat i bandet.
I mellemtiden optrådte gasserne på den danske Woodstock. I 1970 drog de til Thy-lejren, hvor de optrådte sammen med andre bands som Gnags og Blue Sun. Hippierne var vilde med dem. En af dem, der oplevede Gasolin’ på Thy-lejren var Søren Berlev, der senere skulle blive bandets trommeslager.
LUKKET. Man kunne næsten få den tanke, at Kim Larsen var på syretrip mens han spillede med lukkede øjne. I virkeligheden var han bare nervøs. Er det mon Søren Berlev man spotter blandt de dansende hippier i Thy ved 1:19?
På vej mod masser af succes
Manageren Poul Bruun kom i 1971 til pladeselskabet CBS Records. Han gav gasserne et tilbud, de ikke kunne afslå: En kontrakt på fem år. Til gengæld skulle de synge på dansk, og det førte til uenighed i bandet.
I det ene hjørne stod Franz, der foretrak engelsk. Han var inspireret af Jimi Hendrix og mente at rock ’n’ roll var en amerikansk genre, der ikke kunne oversættes. I det andet hjørne stod Kim, der var inspireret af folkemusik og godt kunne se et potentiale i det danske.
Bruun måtte skære igennem og det blev på dansk efter meget ballade og drama i bandet. I mellemtiden var Bjørn smuttet og nu manglede bandet en trommeslager. Det blev Søren der fik fornøjelsen.
Nu var gasserne klar til at indspille deres første LP, der fik navnet Gas 1. De fik hjælp til teksterne af Mogens Mogensen, der var en tidligere sømand og senere selverklæret vicevært fra Sofiegården. Mogensen fulgte bandet i mange år og var medforfatter på mange af de store hits.
Sangene blev indspillet i København. Bagefter tog lydtekniker Freddy Hansson til London, hvor han fik hjælp af produceren Roy Thomas Baker til at redigere pladen. Baker skulle senere blive bandets faste producer. Gas 1 blev en succes og solgte 10.000 stykker.
Nu var scenen sat. Gasolin’ var klar til at erobre Danmark.
LSD var ikke det eneste, der satte kulør på syrerockkoncerter i 1960’erne. Scenen blev oplyst af vilde mønstre og farver, der dannede den perfekte ramme til et musikalsk trip. Med gør det selv ånden intakt kom lysmanden med på plakaten, nærmest som et ekstra medlem af bandet.
I 1969 fandt fire unge slumstormere sammen og skabte et band: Gasolin’. Med tiden erobrede de mange danskeres hjerter. En god portion held, en filminstruktør, en plademand og masser af hårdt arbejde hjalp dem godt på vej. Det gav pote, selvom starten var hård.
Musik er et stærkt politisk våben. Unge har siden 1960erne brugt musikken til at udfordre status quo, kræve forandring og sætte spørgsmålstegn ved de etablerede normer. Nedenunder ses Natasja Saads håndskrevne noter til den udødelige protestklassiker ”Gi’ Mig Danmark Tilbage”, der stadig er et hit til venstrefløjs-demonstrationer.
På få år har den opnået kultstatus på festivaler, er blevet en international succes og har forstyrret nattefreden fra Skagen til Islands Brygge. Nu skal SOUNDBOKS med i en særudstilling på RAGNAROCK – om Roskilde Festival, hvor det hele begyndte.
Den 18. september 1970 døde Jimi Hendrix på Hotel Samarkand i London i en alder af 27 år. Et halvt århundrede er gået, og geniet fra Seattle forbindes stadig med rockguitar!
Gasolin’ drømte allerede fra bandets spæde begyndelse, om at indtage USA med storm. Men selvom de forsøgte ad flere omgange, lykkedes det desværre aldrig. Hvorfor var det så svært for dem, og står nutidige kunstnere mon overfor samme udfordringer i dag? RAGNAROCK inviterer til en Rabalder Talk om at turde satse alt for den store berømmelse. Det sker under overskriften “The American Dane” den 7. oktober 2020 klokken 19.
English