ET BAND ER FØDT: STARTEN PÅ GASOLIN'

SLID. I starten slæbte de selv læsset til de mange små jobs på en gammel vogn. Senere fik de egen limousine og vognpark. Her på plakaten for deres første single, Silky Sally. Foto: RAGNAROCK

Gasserne mødte hinanden i Sofiegården på Christianshavn. Det var en faldefærdig og forladt ejendom, hvor unge, sprittere og skæve eksistenser boede side om side som slumstormere.

Willie Jønsson og Franz Beckerlee havde været skolekammerater, og havde tidligere været med i forskellige småbands.  De stødte på hinanden igen i Sofiegården. Franz havde lige købt en guitar, mens Willie lige havde købt en bas. De besluttede sig at lave et band og begyndte at lede efter en forsanger og en trommeslager. Siden kom Kim Larsen til som forsanger, mens Bjørn Uglebjerg blev trommeslager. Begge var beboere i Sofiegården, og begge var musikalske nybegyndere.

Dåben

Nu manglede bandet bare et navn. Mange forslag var oppe. Navne som Pink Alice og Jackie Boo Flight blev nævnt. Hvad er målet med vores band, spurgte Franz og svarede selv på sit spørgsmål. De skulle fylde folk op med energi. En beboer i Sofiegården ved navn Gregers Bjørn Hansen udbrød at de skulle hedde Gasoline, det amerikanske ord for benzin.

Ligesom benzin fylder en bil op med energi, skulle gasserne fylde folket op med energi og glæde.

De kunne lide navnet. Men gasserne var bange for at det ville blive udtalt forkert. Frygten var at folk ville udtale bandets navn som gasolain eller gas-o-line. Løsningen blev at fjerne e’et og tilføje en apostrof.

Langt fra stjernedrømmene

Gasserne måtte slide og slæbe i begyndelsen af deres karriere. Lønnen var lav. 200-300 kr. for et job. Gasserne tog ofte til Kofoeds Skole for at få tøj og et varmt bad. Heldigvis er der stærke kvinder til stede. Dagny, den lokale købmand, var flink til at låne dem på kreditten, mens Willis kæreste, flyvebådsstewardessen Katrine Jensenius hjalp dem økonomisk.

Den første single Gasolin’ indspillede hed Silky Sally og solgte cirka 300 eksemplarer. Teksterne var på engelsk og lyden var hård og syret. Filminstruktøren Franz Ernst hørte pladen og kunne lide hvad han hørte. Han kontaktede gasserne og fik dem til at lave musikken til hans socialrealistiske drama ”Ang.: Lone”. Kim Larsen fik endda en birolle. En ung mand ved navn Poul Bruun, der arbejdede som bydreng for pladeselskabet Sonet blev interesseret i gasserne. Men der måtte gå et år før han fik fat i bandet.

I mellemtiden optrådte gasserne på den danske Woodstock. I 1970 drog de til Thy-lejren, hvor de optrådte sammen med andre bands som Gnags og Blue Sun. Hippierne var vilde med dem. En af dem, der oplevede Gasolin’ på Thy-lejren var Søren Berlev, der senere skulle blive bandets trommeslager.