MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

ET BAND ER FØDT: STARTEN PÅ GASOLIN'

Af Anders Jørgensen

Læsetid: 3 min

I 1969 fandt fire unge slumstormere sammen og skabte et band: Gasolin’. Med tiden erobrede de mange danskeres hjerter. En god portion held, en filminstruktør, en plademand og masser af hårdt arbejde hjalp dem godt på vej. Det gav pote, selvom starten var hård.

SLID. I starten slæbte de selv læsset til de mange små jobs på en gammel vogn. Senere fik de egen limousine og vognpark. Her på plakaten for deres første single, Silky Sally. Foto: RAGNAROCK

Gasserne mødte hinanden i Sofiegården på Christianshavn. Det var en faldefærdig og forladt ejendom, hvor unge, sprittere og skæve eksistenser boede side om side som slumstormere.

Willie Jønsson og Franz Beckerlee havde været skolekammerater, og havde tidligere været med i forskellige småbands.  De stødte på hinanden igen i Sofiegården. Franz havde lige købt en guitar, mens Willie lige havde købt en bas. De besluttede sig at lave et band og begyndte at lede efter en forsanger og en trommeslager. Siden kom Kim Larsen til som forsanger, mens Bjørn Uglebjerg blev trommeslager. Begge var beboere i Sofiegården, og begge var musikalske nybegyndere.

Dåben

Nu manglede bandet bare et navn. Mange forslag var oppe. Navne som Pink Alice og Jackie Boo Flight blev nævnt. Hvad er målet med vores band, spurgte Franz og svarede selv på sit spørgsmål. De skulle fylde folk op med energi. En beboer i Sofiegården ved navn Gregers Bjørn Hansen udbrød at de skulle hedde Gasoline, det amerikanske ord for benzin.

Ligesom benzin fylder en bil op med energi, skulle gasserne fylde folket op med energi og glæde.

De kunne lide navnet. Men gasserne var bange for at det ville blive udtalt forkert. Frygten var at folk ville udtale bandets navn som gasolain eller gas-o-line. Løsningen blev at fjerne e’et og tilføje en apostrof.

Langt fra stjernedrømmene

Gasserne måtte slide og slæbe i begyndelsen af deres karriere. Lønnen var lav. 200-300 kr. for et job. Gasserne tog ofte til Kofoeds Skole for at få tøj og et varmt bad. Heldigvis er der stærke kvinder til stede. Dagny, den lokale købmand, var flink til at låne dem på kreditten, mens Willis kæreste, flyvebådsstewardessen Katrine Jensenius hjalp dem økonomisk.

Den første single Gasolin’ indspillede hed Silky Sally og solgte cirka 300 eksemplarer. Teksterne var på engelsk og lyden var hård og syret. Filminstruktøren Franz Ernst hørte pladen og kunne lide hvad han hørte. Han kontaktede gasserne og fik dem til at lave musikken til hans socialrealistiske drama ”Ang.: Lone”. Kim Larsen fik endda en birolle. En ung mand ved navn Poul Bruun, der arbejdede som bydreng for pladeselskabet Sonet blev interesseret i gasserne. Men der måtte gå et år før han fik fat i bandet.

I mellemtiden optrådte gasserne på den danske Woodstock. I 1970 drog de til Thy-lejren, hvor de optrådte sammen med andre bands som Gnags og Blue Sun. Hippierne var vilde med dem. En af dem, der oplevede Gasolin’ på Thy-lejren var Søren Berlev, der senere skulle blive bandets trommeslager.

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

LUKKET. Man kunne næsten få den tanke, at Kim Larsen var på syretrip mens han spillede med lukkede øjne. I virkeligheden var han bare nervøs. Er det mon Søren Berlev man spotter blandt de dansende hippier i Thy ved 1:19?

På vej mod masser af succes

Manageren Poul Bruun kom i 1971 til pladeselskabet CBS Records. Han gav gasserne et tilbud, de ikke kunne afslå: En kontrakt på fem år. Til gengæld skulle de synge på dansk, og det førte til uenighed i bandet.

I det ene hjørne stod Franz, der foretrak engelsk. Han var inspireret af Jimi Hendrix og mente at rock ’n’ roll var en amerikansk genre, der ikke kunne oversættes. I det andet hjørne stod Kim, der var inspireret af folkemusik og godt kunne se et potentiale i det danske.

Bruun måtte skære igennem og det blev på dansk efter meget ballade og drama i bandet. I mellemtiden var Bjørn smuttet og nu manglede bandet en trommeslager. Det blev Søren der fik fornøjelsen.  

Nu var gasserne klar til at indspille deres første LP, der fik navnet Gas 1. De fik hjælp til teksterne af Mogens Mogensen, der var en tidligere sømand og senere selverklæret vicevært fra Sofiegården. Mogensen fulgte bandet i mange år og var medforfatter på mange af de store hits. 

Sangene blev indspillet i København. Bagefter tog lydtekniker Freddy Hansson til London, hvor han fik hjælp af produceren Roy Thomas Baker til at redigere pladen. Baker skulle senere blive bandets faste producer. Gas 1 blev en succes og solgte 10.000 stykker.

Nu var scenen sat. Gasolin’ var klar til at erobre Danmark.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL

Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.

Læs mere »

HENRIK VIBSKOV ER EN DEL AF “SMATTENS MAGI”

Den verdenskendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov indgår i
RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Det gør han med det helt nye og specialdesignede installationsværk ”Purple Haze”, der tager udgangspunkt i festivalens særlige stemning og enorme campingområde.

Læs mere »

DET PERFEKTE SOUNDTRACK

Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.

Læs mere »

RAGNAROCK LYNQUIZ 18. FEBRUAR

Hvilken dansk, hårdslående rapper holdt dette års (2021) nytårstale i DR2s program Deadline?
Test din paratviden i RAGNAROCKs lynquiz. Denne gang handler det om hip-hop!

Læs mere »

EN BATTLEVEST KOM PÅ MUSEUM

RAGNAROCKs kommende særudstilling om Roskilde Festival er en fortælling om publikum, de frivillige, musikken og den helt særlige stemning, historie og ånd som Nordeuropas største festival er gjort af. Der er både plads til de store perspektiver og de mere nørdede kuriositeter – som en vaskeægte ”battlevest”, der er doneret af heavyfan Thorbjørn Hein

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

FÅ gode historier og quiz i indbakken hver MÅNED.

X