Læsetid: 4 min
Når sidste akkord er klinget ud, og de klistrede fadøls-sjatter på gulvet skuret bort, eksisterer liveoplevelsen kun i publikums og bandets erindringer. Og dog. For plakater, setlister og andre genstande i RAGNAROCKs Malurt-samling indkapsler et hav af mulige fortællinger, som vil kunne foldes ud i fremtiden – netop fordi tingene er blevet museumsgenstande. I RAGNAROCKs Malurt-serie fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn her om arbejdet med de mange genstande fra et af Danmarks mest populære livebands.
På billedet set et udpluk af de MALURT-genstande som museets samling rummer. Her findes alt fra koncertplakater, til merchandise og huskelister. Foto: RAGNAROCK /ROMU
Af Rasmus Rosenørn, Museumsinspektør, RAGNAROCK
En solbeskinnet dag i det tidlige forår 2016 – en lille måneds tid inden museet slog dørene op for publikum – var jeg på besøg hos sangeren, sangskriveren og musikeren Michael Falch, der både solo og med sit band Malurt, siden begyndelsen af 1980’erne har sat sit markante præg på den danske rockscene. Det blev til en lang gennemgang af genstande og minder fra mere end 40 års karriere på den danske musikscene.
Da den sidste kop kaffe var drukket og minderne gennemgået – både dem i hukommelsen og dem, der fandtes i skabene og i kasser under sofaen i Michael Falchs musikrum – gik turen tilbage til RAGNAROCK med bagagerummet fyldt med ting, som alle kan gøre os klogere på ikke blot Michael Falchs liv og karriere, men i det hele tage rockens righoldige kulturhistorie.
Møjsommeligt men nødvendigt
Allerede dér på vejen hjem i bilen stod det klart, at RAGNAROCK havde fået skænket en betydningsfuld donation af potentielle museumsgenstande. Men for museet begynder det egentlige arbejde først, når genstandene er kommet ind i huset.
Vi skal foretage en udvælgelse og lave en faglig vurdering af hver enkelt genstand. Derefter skal vi registrere hver enkelt genstand i databasen SARA, der benyttes af alle statsanerkendte museer i Danmark. Her skal genstanden opmåles og beskrives i alle detaljer. Vi beskriver også genstandens historie og anfører, hvorfor museet optager genstanden i samlingen. Derefter påfører vi et nummer på genstanden, og museets konservator gør genstanden klar til enten at blive en del af udstillingen, eller at blive opbevaret til senere brug på museets magasin.
Alt dette er meget bureaukratisk og tidskrævende. Men også vigtigt, for når først genstanden har fået et nummer, så klapper fælden. Museet ejer nu genstanden og har dermed en lovmæssig forpligtelse til at bevare den til evig tid. Vi kan altså ikke bare skaffe os af med den igen. Derfor er det vigtigt, at vi efterlader viden til vores efterkommere om, hvad der er i museets samling, og hvorfor de skal bruge ressourcer på at passe på det. For passes på det skal der. Når genstandene er blevet en del af samlingen, er det kun museets personale, der får lov til at håndtere dem.
Nåede at fortryde
Det betyder også, at der ofte er ting vi takker pænt nej til. Ved indsamlingen hos Michael Falch var det indsamlingens allerfineste klenodie, vi endte med at undlade at tage imod. Det var en meget fin elektrisk guitar – en Fender Telecaster – som Michael Falch havde spillet på siden 19970’erne og nu var parat til at skille sig af med.
Allerede inden vi kørte hjem fra Michael Falch, blev han bedt om at overveje det meget nøje. Når guitaren først havde fået sit museumsnummer, var der ingen fortrydelsesret, og han ville formentlig aldrig komme til at spille på den igen. Det skulle han lige tygge på men mente, at vi skulle tage den med alligevel. Til gengæld lovede vi så, at det ville være den sidste genstand fra ham, vi registrerede, og at vi ville ringe inden.
Michael Falch nåede at komme os i forkøbet. Han savnede sin elskede Telecaster og ville gerne have den med på en kommende turné. Guitaren nåede dog heldigvis at blive udstillet i en særudstilling om guitarer. Det kan nemlig godt lade sig gøre, selv om guitaren ikke er en del af museets samling. Og da udstillingen var ovre, kunne vi give guitaren tilbage til Michael Falch. Siden da har de været uadskillelige. Her i foråret 2022 befinder den sig det bedste af alle steder: Om halsen på Michael Falch på landevejen med MALURT.
Michael Falchs Telecaster blev ikke en del af museets samling i denne omgang. I stedet befinder den sig her i foråret 2022, lige hvor den hører til: om halsen på Michael Falch. Billedet her er et udsnit af en plakat fra samlingen.
En inspireret fan
Til gengæld var der en anden genstand, som vi slet ikke var i tvivl om skulle udstilles med det samme. Og det har den været lige siden. Det er en undseelig kridttegning, der forestiller Michael Falch med akustisk guitar. Den er tegnet af en ukendt fan, som formentlig blev inspireret efter en koncert og efterfølgende sendte tegningen til sit idol.
Sådan en genstand passede perfekt ind i vores udstilling om fankultur. Ofte er det nemlig sådan, at musikernes kreative energi smitter af på deres fans, som selv giver sig i kast med alt fra digteri, tøjdesign, tatoveringer til udsmykning af scrapbøger – eller som i dette tilfælde en smuk tegning. Den slags fortællinger og genstande samler vi også på.
En donation af genstande fra en kendt musiker kan således gå ind i en undersøgelse og udstilling om noget helt andet.
På billedet set et udpluk af de MALURT-genstande som museets samling rummer. Her findes alt fra koncertplakater, til merchandise og huskelister. Foto: RAGNAROCK /ROMU
Ud over tegningen består RAGNAROCKs Malurt-samling af en masse andre genstande. Plakater, personlige noter, udkast til sangtekster, pressemeddelelser, merchandise og et bånd fra dengang i 1981, hvor Malurt ved en tilfældighed fik verdensstjernen Bruce Springsteen med på scenen. Alle disse genstande bidrager naturligvis med en masse biografiske oplysninger om både MALURT og Michael Falch. Det er en materiel hukommelse over musikerliv og de kunstneriske processer. Men disse genstande kan meget mere end fortælle om en betydningsfuldt musiker.
Mange forskellige fortællinger gemt i genstandene
Tager vi f.eks. plakaterne fra Malurttiden stammer mange af dem fra det nu lukkede spillested Saltlageret, der lå ved Sct. Jørgens Sø i København. I 1980’erne var Saltlageret særlig kendt for at lægge scene til punk, post-punk og nyrock. Plakaterne fortæller altså også en historie om Saltlageret, og om hvordan Malurt både har passet ind i stedtes musikalske profil og har kunnet garantere nogle udsolgte koncerter til at sted, der i høj grad også var undergrundens højborg.
Det er også interessant at se, hvordan mange af plakaterne har logoer fra kendte brands som Hummel og Levis. Det bidrager til vores viden om sponsorater i musikken, og om hvordan musikere med deres stjernestatus er effektive reklamesøjler. Dengang kunne man lave et synligt sponsorat. I vore dage fungerer musikeren mere som en influencer, hvis stil man gerne vil kopiere.
Museets MALURT-samling indeholder bl.a. en stor plakatsamling fra koncerter og turnéer.
Samlinger er sjove at arbejde med og vigtige for et museum. Vi skal både være omhyggelige i udvælgelsen af, hvad der skal bevares og hvorfor. Og fordi hver enkelt genstand gemmer på mange fortællinger alt efter, hvad vi spørger den om, er det både et stort ansvar og næsten umuligt at gætte på, hvad vores efterkommere gerne vil have, at vi skulle have gemt.
Genstandene, vi fik fra Michael Falch, er deres egen samling i den store samling. Men kombinerer vi dem med andre genstande, opstår helt nye erkendelser og ny viden, vi både kan og skal formidle.
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
