Farvel til Gasolin’ på RAGNAROCK:
Masser af succes – og alt bli’r stille?

I RAGNAROCKs største udstillingsrum er rengøringslyset blevet tændt. Konservator Unn Gelting afmonterer sirligt de genstande, som gennem de seneste knap halvandet år har været oplevet af flere end 40.000 mennesker i særudstillingen ”Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”. Hun gennemgår dem med samlingsvarlige museumsinspektør Rasmus Rosenørn og gør dem klar til opbevaring på magasinet. Med hvide handsker løftes de ud og pakkes omhyggeligt i æsker med syrefrit papir.

Den 6. december var der for sidste gang åbent for besøg i den populære udstilling, og knap havde de sidste gæster forladt lokalerne, før inspektører, konservatorer, håndværkere og andet godtfolk rykkede ind, åbnede montrerne, pakkede Franz’ guitar, specialudgivelser, fankreationer og andre genstande væk og afinstallerede lyden af Kim, Franz, Wili og Søren. Der skulle gøres klar til næste særudstilling – ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde festival”.

Men selvom gasserne nu må overlade scenen til fortællingerne om Roskilde Festivalen gennem 50 år, har en udstilling altid et efterliv, der sætter et markant aftryk på museet. For selvom nogle genstande pakkes væk, så har de stadig et særligt og vigtigt videre liv på museet.

Personlige historier med national værdi

I Gasolin’-udstillingen hang en personlig dekorereret cowboy-vest med ”Gasolin’” broderet på ryggen. Den rummer mange minder. Om koncerter, den er båret til, en personlig ungdomsidentitet, et kæresteforhold, og en tid som ung. Ved overdragelsen til museet får de personlige historier nu også en national betydning. Vesten dokumenterer her en måde at udtrykke sig på, et fællesskab og en relation mellem idoler og fans. Som en del af Gasolin’-udstillingen var den med til at udfolde historien om energien til live-koncerterne; de fire gassers sammenhold, attitude og energi flød ud over scenen og blev en identitet, publikum havde lyst til at tage på sig og bære med sig.

Men denimvesten fortæller også mere generelt om fanlivet som en del af en (ungdoms)identitet – et kreativt rum, hvor man kan udtrykke sig. Fans er ikke blot ukritiske forbrugere. Dyrkelsen af deres idoler bliver et sted, hvor de finder sig selv og kan vise det frem. – Et vigtigt tema at belyse på et museum, der fortæller om samspillet mellem populærmusik og ungdomskultur. På denne måde kan den donerede vest få plads i nye udstillinger, der intet har med Gasolin’ at gøre.

De ting RAGNAROCK takker ja til har ofte stor affektionsværdi for giveren og altid en vigtig kulturhistorisk værdi for museet. Når de bliver en del af museets samling, bliver de en vigtig dokumentation af de mange fortællinger, der tilsammen udgør vores fælles kulturhistorie. De bliver ikke gemt og glemt. De bliver passet godt på og igennem deres evige liv på museet, kan de udfolde både de personlige historier og mere generelle kulturhistoriske strømninger og begivenheder.