Af Asger Husted Nielsen
Læsetid: 3 min.
Dunk dunk dunk. Baslyden fra transportable musikanlæg har holdt mange danskere vågne denne sommer. Mens lydsystemerne er relativt nye på vores breddegrader, så skal vi tilbage til 1950’ernes Jamaica for at finde deres historie. Det er fortællingen om en gør-det-selv kultur, der har haft en enorm indflydelse på moderne populærmusik og festkultur.
BAS. De tidlige jamaicanske lydanlæg fra 1950’erne var ikke blot forløbere de både elskede og forhadte Soundbokse. De var med til at starte en helt ny musikkultur. Her ses Mutt & Jeff’s Sound System, der var aktivt i slutningen af 1950’erne. Foto: Ukendt. Creative Commons.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde. I 1950’erne var jazz- og blueskoncerter populære i Jamaicas hovedstad, Kingston. Men entréen var alt for høj til den afrikansk-jamaicanske arbejderklasse. Det gav en stor efterspørgsel på musik til en billig penge. For når man ikke kunne komme med til de riges fest, så måtte man skabe sin egen. Derfor opstod der en gør-det-selv kultur, hvor man byggede sine egne, let flytbare musikanlæg: Sound Systems.
Tom the Great Sebastian
Det krævede stor viden og teknisk kunnen at lave et Sound System i 1950’ernes Jamaica. Det havde Hedley Jones. Under Anden Verdenskrig blev han uddannet som radaringeniør i det britiske luftvåben. Tilbage i Kingston brugte han de erfaringer til bl.a. at bygge elektriske guitarer og forstærkere.
Som musiker ærgrede han sig over tidens dårlige PA-anlæg. De store lydanlæg var kun lavet til at gengive stemmer, og derfor lød det dårligt, når man spillede plader på dem.
I 1950 hjalp han den lokale DJ Tom Wong med at bygge hvad der ofte regnes som det første Sound System: Tom the Great Sebastian. Ordet ’Sound System’ dækkede ikke kun selve musikanlægget, men beskrev hele det kollektive hold af lydteknikere og DJ’s, som fik musikken til at spille.
Duke Reids Trojan og King Edward’s Giant
Hedley Jones hjalp også andre Dj’s med at bygge Sound Systems. Snart kom Coxsone Dodd’s Downbeat, King Edward’s Giant og Duke Reid’s Trojan også på banen.
Lydsystemerne spillede op til dans i tomme lagerhaller eller på gadehjørner for byens festglade publikum. Ligesom på Roskilde Festival i dag, var der også dengang konkurrencer mellem hvem der havde det største, flotteste og mest højt spillende anlæg – et sound clash. Her konkurrerede man om hvem der kunne skabe den største fest. Til tider kom det ligefrem til slagsmål og sabotagehandlinger mellem de konkurrerende grupper.
Sound Systems var blevet måden man hørte musik på i Jamaica. Derfor begyndte musikere og producere også at lave musik, der lød godt på de store anlæg. Og hvis der er noget som kan overdøve din nabos musikanlæg, så er det hvis du kan spille et hit med tung, tung bas.
I 1970’erne bevægede musikken sig fra at ville imitere en live-lyd til at blive sin egen. Nu forsøgte man ikke længere at gengive stemningen fra de eksklusive jazzklubber. Man skabte sit eget udtryk. Mixerpulten blev det vigtigste instrument i den nye genre, Dub. Her mixede producere som King Tubby og Lee ”Scratch” Perry forskellige plader sammen, og gave numrene karakter med psykedeliske ekkoeffekter. Og bas. Masser af bas, der blev blæst ud på de store anlæg.
Det er et skifte, der stadig kan høres på meget moderne populærmusik.
REMIX. Sådan kan det se ud når man mixer dub i stil med den jamaicanske DJ King Tubby. Mixerpulten bliver et instrument i sin egen ret.
Soundboks
I 1970’erne og 1980’erne emigrerede mange jamaicanere til bl.a. London og New York. Her medbragte de Sound System-kulturen, og Dub’en, der igen blev mixet med andre genrer. Det fik en stor betydning for skabelsen af både Hip-hop og EDM – Electronic Dance Musik. Begge er genrer, der blev dyrket på gaden og i tomme haller, ofte på store Sound Systems.
I Danmark var det navnlig på de store festivaler – især Roskilde Festival og Distortion – at mobile lydsystemer blev synlige og hørbare. Op gennem 2000’erne gik mobile, batteridrevne gør-det-selv lydsystemer fra at være et særsyn til at være allestedsnærværende mellem telte og hvide pavilloner.
Med den første Soundboks fra 2015 tog systemerne endnu et spring. Det blev nu muligt for folk uden synderlig teknisk indsigt at anskaffe et godt, stabilt anlæg der kunne spille højt og længe. Og selvfølgelig med masser af bas.
I 1950’erne kunne mange jamaicanske unge ikke komme på klub eller koncert og høre musik. 70 år senere står mange danske unge i den samme situation. Som det mest naturlige tager de en Soundboks under armen, og rykker festen udenfor.
Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.
Mens den første af RAGNAROCKs Dunhammeraftner – med Steppeulvene den 28. februar – så småt nærmer sig udsolgt, er der åbnet for billetsalget til anden aften i rækken af koncerter med legendarisk syrerock: 30. marts er det Young Flowers, der lægger vejen forbi museet på Rabalderstræde.
Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…
Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.
45 års unik rockhistorie får mæle, når produceren og lydteknikeren Flemming Rasmussen lukker op for posen i ”Rock og Stjernestøv” på RAGNAROCK torsdag den 17. november kl. 18.30. Hør Flemming Rasmussen fortælle om sit samarbejde med navne fra musikkens øverste liga i en samtale med forfatter og musikskribent Thomas Vilhelm.
RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.
