FRA JAMAICA TIL SOUNDBOKS

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. I 1950’erne var jazz- og blueskoncerter populære i Jamaicas hovedstad, Kingston. Men entréen var alt for høj til den afrikansk-jamaicanske arbejderklasse. Det gav en stor efterspørgsel på musik til en billig penge. For når man ikke kunne komme med til de riges fest, så måtte man skabe sin egen. Derfor opstod der en gør-det-selv kultur, hvor man byggede sine egne, let flytbare musikanlæg: Sound Systems.

Tom the Great Sebastian

Det krævede stor viden og teknisk kunnen at lave et Sound System i 1950’ernes Jamaica. Det havde Hedley Jones. Under Anden Verdenskrig blev han uddannet som radaringeniør i det britiske luftvåben. Tilbage i Kingston brugte han de erfaringer til bl.a. at bygge elektriske guitarer og forstærkere.

Som musiker ærgrede han sig over tidens dårlige PA-anlæg. De store lydanlæg var kun lavet til at gengive stemmer, og derfor lød det dårligt, når man spillede plader på dem.

I 1950 hjalp han den lokale DJ Tom Wong med at bygge hvad der ofte regnes som det første Sound System: Tom the Great Sebastian. Ordet ’Sound System’ dækkede ikke kun selve musikanlægget, men beskrev hele det kollektive hold af lydteknikere og DJ’s, som fik musikken til at spille.

Duke Reids Trojan og King Edward’s Giant

Hedley Jones hjalp også andre Dj’s med at bygge Sound Systems. Snart kom Coxsone Dodd’s Downbeat, King Edward’s Giant og Duke Reid’s Trojan også på banen.

Lydsystemerne spillede op til dans i tomme lagerhaller eller på gadehjørner for byens festglade publikum. Ligesom på Roskilde Festival i dag, var der også dengang konkurrencer mellem hvem der havde det største, flotteste og mest højt spillende anlæg – et sound clash. Her konkurrerede man om hvem der kunne skabe den største fest. Til tider kom det ligefrem til slagsmål og sabotagehandlinger mellem de konkurrerende grupper.

Sound Systems var blevet måden man hørte musik på i Jamaica. Derfor begyndte musikere og producere også at lave musik, der lød godt på de store anlæg. Og hvis der er noget som kan overdøve din nabos musikanlæg, så er det hvis du kan spille et hit med tung, tung bas.

I 1970’erne bevægede musikken sig fra at ville imitere en live-lyd til at blive sin egen. Nu forsøgte man ikke længere at gengive stemningen fra de eksklusive jazzklubber. Man skabte sit eget udtryk. Mixerpulten blev det vigtigste instrument i den nye genre, Dub. Her mixede producere som King Tubby og Lee ”Scratch” Perry forskellige plader sammen, og gave numrene karakter med psykedeliske ekkoeffekter. Og bas. Masser af bas, der blev blæst ud på de store anlæg.

Det er et skifte, der stadig kan høres på meget moderne populærmusik.