MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

DE FORBUDTE STREGER

GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL

Læsetid: 4 min.

Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.

Institut for Urbankunst har malet et 8 meter stort grafittiværk med forskellige gæster gennem 50 år på Roskilde Festival. Graffitiværket   kan opleves som en del af i udstillingen “SmatTens Magi”. Foto: Daniel T. N. Rasmussen / ROMU

”Der røg lige Kim Larsen”, griner Peter Skensved, mens han overtegner et stort billede af Kim Larsens velkendte ansigt med lyserød maling inde i RAGNAROCKs event- og udstilling lokale. Museets udstilling om Gasolin er netop ved at blive taget ned, og her bliver et billede af Kim Larsen og de andre Gasolin medlemmer altså malet over for at gøre plads til det nye graffiti-kunstværk om Roskilde Festival, der er en del af den nye særudstilling om Roskilde Festival.

Det er graffitimaler og Roskilde Festival-veteran Lars Pedersen, der har fået opgaven med at lave graffiti værket til udstillingen. Værket laver han i samarbejde med sin kompagnon Peter Skensved. Sammen har de to firmaet IFUK – Institut for Urban Kunst.

Tilbage i 1999 var Lars med til at få graffitien lovliggjort og integreret som en del af festivalen, og lige siden har han været kurator og områdeansvarlig for festivalens graffiti, gavlmalerier og street-art.

”Jeg kom første gang på Roskilde Festival som ung gæst i 1994 og tabte mit hjerte til stedet. I samme periode blev jeg meget interesseret i graffiti, der også voksede på festivalen i de år, hvor mange begyndte at tage spraydåser og maling med. I 1998 gik det så virkelig amok, hvor hele festivalen blev overmalet, og resultatet blev, at festivalen stod med en kæmpe afrensningsregning bagefter. Jeg var på det tidspunkt involveret i ”Stop Volden” bevægelsen, og da vi skulle på Roskilde Festival i 1999, spurgte vi festivalen, om vi måtte få et område til at lave graffiti på for at komme problemet til livs. Den var de med på, og vi fik et stort plankeværk stillet til rådighed, købte en masse spraydåser, og så kunne man ellers komme og male alt det man havde lyst til helt lovligt. Det blev et kæmpe hit og lå lige foran Orange Scene”, fortæller Lars Pedersen.

Jeg kom første gang på Roskilde Festival som ung gæst i 1994 og tabte mit hjerte til stedet.

Et af verdens største graffitiprojekter

Siden da har Lars været ansvarlig for området, og fra 2003 begyndte han at invitere nogle af verdens mest talentfulde graffitikunstnere til Roskilde Festival for at lave kunst under festivalen og holde graffitiworkshops. Det har siden da været grundopskriften for området, der er vokset til at blive et af de største graffitiprojekter i verden, hvor omkring 100 kunstnere fra hele verden hvert år er med til at lave kunst på festivalen.

 

”Hvert år skaber vi et verdensomspændende community for graffiti kunst, hvor frivillighed er et af vigtigste parametre. Kunstnerne kommer fra hele verden for egen regning, og de maler gratis mod at få et festivalarmbånd, et sted at sove og nogle madbilletter. De får gode maleforhold og en oplevelse, de ikke kan få andre steder, samtidig med at de laver noget af verdens bedste graffitikunst”, uddyber Lars Pedersen, mens hans malemakker Peter Skensved nu næsten har overmalet hele Gasolin-billedet med lyserød maling for at gøre klar til deres eget værk om Roskilde Festivals 50 års historie.

 

Den ultimative frihed

Selvom mange af værkerne hvert år får stor opmærksomhed og anerkendelse fra hele verden får de dog kun lov til at eksistere, mens festivalen er i gang. Når festivalen er afviklet, bliver plankeværkerne med kunsten nemlig taget ned og malet over og næste år starter man så på en frisk igen. Her kommer Roskilde Festivals generelle non-profit tankegang til udtryk, da ingen ejer, køber eller sælger værkerne. De findes kun i fysisk format de dage, hvor festivalen foregår. Og det er alle kunstnerne indforstået med.

 

”Det skaber en utrolig frihed, at værkerne ikke skal indgå i nogen kommerciel form. Jeg skal ikke på forhånd godkende noget eller se skitser eller idéoplæg. Det hele er åbent, og jeg stoler på folk. Det gør det attraktivt at komme her, og jeg tror på den ultimative frihed. Desuden kan det give et gennembrud på de sociale medier at male her, ligesom det er et godt sted at netværke og skabe nye samarbejder, fortæller Lars Pedersen, der selv har rejst verden rundt de sidste 15 år for at følge med i ny graffiti kunst.

Det skaber en utrolig frihed, at værkerne ikke skal indgå i nogen kommerciel form.

 

Mennesker, stemninger og energier

Lars og Peter arbejder i flere dage på deres værk om Roskilde Festival i udstillingen på RAGNAROCK. Et værk, der gerne skal ramme den stemning og energi, som festivalen står for. ”Værket skal handle om alle de her mange forskellige mennesker, der er på festivalen. Det er super fedt med musikken, men for mig er det essentielle ved Roskilde alle de mange mennesker og subkulturer, man møder derude”, fortæller Peter Skensved.

 

”Ud over menneskene kommer man i værket også til at møde nogle af festivalens kendte pejlemærker som Orange Scene, ræve-bongen og Alien&Ko. Det er ting, der binder os sammen, og som skaber forventningen om, at her er det tilladt at gakke ud. Men det er svært at få det hele med. Hvert år sker der jo nok til, at vi kunne lave 10 af den her slags malerier. Det er der slet ikke plads til her på udstillingen, så det er med at vælge nogle energier og stemninger ud, som repræsenterer festivalen, uddyber Peter.

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Poul Martin Bonde: Kashmirs vigtige bagmand

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Poul martin bonde – KAshmirs vigtigste bagmand 15.11.2024 Af: Karina Edlund Jensen Poul Martin Bonde, der stod Kashmir meget nær, tog en del billeder af bandet, da han besøgte dem under deres ophold ved Lake Tahoe. Billederne er en del af udstillingen om ”The Good Life”,…

Læs mere »

Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang Tekst: Karina Edlund Jensen Fotos: Poul Martin Bonde, privatfotos I spot-udstillingen ‘The Good Life’ er det for første gang muligt at se et udvalg af de private billeder, som pladeselskabsmanden Poul Martin Bonde tog af bandet i løbet…

Læs mere »

Opkaldt efter fræk magasinforside

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Opkaldt efter fræk magasinforside 25.10.2024 Af: Karina Edlund Jensen Det var en magasinforside, der inspirerede Kasper Eistrup til navnet på Kashmirs megahit af et abum ‘The Good Life’. Billederedigering: Kristian Grøndahl /ROMU.  Albumtitlen ‘The Good Life’ er for længst blevet en klassiker i nyere dansk rockhistorie. Hidtil har…

Læs mere »

Kashmir

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KASHMIRS ‘THE GOOD LIFE’ VÆKKES TIL LIVE EFTER 25 ÅR 06.05.2024 ’The Good Life’ udstillingen kan opleves fra den 13. september på RAGNAROCK. Grafik: Dennis Reindau.  I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både…

Læs mere »

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »
X