MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

LAD OS SKABE NOGET SMUKT

MUSIK I KRISETID

Læsetid: 4 minutter

Mange italienere synger og spiller sammen fra deres balkoner. DR inviterer til fælles morgensang, og komikertrioen Umage Image gør grin med hamstringerne. Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring.

MINDESTED. Efter tragedien på Roskilde Festival 2000 skabte publikum en spontan mindelund for de omkomne. Sammen med musikken var den med til at lindre smerten. © Flemming Kraglund.

Der var bemærkelsesværdigt roligt foran Orange scene. Der var ingen massen og skubben, og slet ingen crowdsurfing. Stemningen var stadig trykket oven på Pearl Jam koncerten to dage tidligere. Her havde 8 unge mænd mistet livet. Yderligere en døde senere af sine kvæstelser. Roskilde Festival 2000 var scene for den største festivalkatastrofe i Europas historie.

”Et svagt flertal”

Det var en svær beslutning for D-A-D at gå på scenen den aften. På et pressemøde før koncerten udtalte bandets forsanger Jesper Binzer til B.T. at ”Selv om der er forskellige fløje i partiet, så er vi med et svagt flertal nået frem til, at vi spiller. Det er et ønske om at vise vores sympati, for det er måske lidt for nemt bare at aflyse.”

Bandet lagde ud med sangen Something Good. Med et melankolsk vers og et mere positivt omkvæd var den med til at slå en stemning an af både tristesse og forhåbning. Navnlig refrainet manede til optimisme og forløsning: Finally someone said something good.

 

I slutningen af sangen udbrød Jesper Binzer ”Roskilde! Lad os prøve at lave noget smukt.” Fra scenen sendte han otte fakler ned gennem publikum. De bevægede sig ned til den improviserede mindelund, der var opstået i løbet af de seneste dage. ”Tak skal I have. Det ser virkeligt godt ud!”

Fra salme til popballade

Koncerten samlede festivalens gæster og blev lige så meget en mindehøjtidelighed som en rockkoncert. Den skabte et positivt sammenhold, og for mange også en tro på, at Roskilde Festival kunne rejse sig igen efter katastrofen.

Den er også et billede på, hvordan pop- og rockmusik er blevet en integreret del af vores kultur. Til mange begravelser synger man Om lidt bliver her stille i stedet for en salme, og det er ikke usædvanligt at høre Kald det kærlighed i kirken under en vielse.

Den moderne musik er blevet den kanal vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også naturligt at gribe til den i en krisetid.

 

Popmusik viser vejen

Musik kan også være en effektiv måde at kommunikere et krisebudskab på. Hvad enten det handler om at blive hjemme eller om at bruge kondom.

Op gennem 1980’erne gik HIV / AIDS epidemien igennem Danmark. Mens mange andre lande tyede til løftede pegefingre og talte om afholdenhed, kunne man finde 18 meter lange kondomreklamer på danske busser.

Og så kunne man høre Søs Fenger og Thomas Helmig synge Den jeg elsker. Sangen har for længst fået status som popklassiker. Måske fordi den formåede at være retningsanvisende samtidig med at den fokuserede på at fortælle om kærlighed.

Som tekstens forfatter Anne Linnet sagde til DR: ”Vi ville ikke skræmme. Man er skræmt nok i forvejen. Det vi ville, var at lave noget, hvor vi lægger vægt på det menneskelige aspekt, hvor det handler om at holde af hinanden.”

Musik og kriser gennem tiden

Vi har altid søgt mening, lindring og sammenhold i musikken under krisetider. Musikken er også blevet brugt til at skabe modstand og opfordre til handling i svære situationer. Herunder får du fire ældre – og et nyere – eksempler på, hvordan vi har brugt musik i Danmark til svære tider.

KLIK HERUNDER FOR MERE GULD

Under krigen i 1864 blev de såkaldte skillingsviser populære som aldrig før. De billige viser kunne synges på kendte slagermelodier. Med deres udtryksfulde billeder og beskrivende tekster fungerede de både nyheder og et samlingspunkt i kampen mod Preussen. Her ses en af Julius Strandbergs populære viser.

Det Kongelige Bibliotek

Efter krigen i 1864 kom Sønderjylland under fremmed herredømme frem til 1920. De dansksindede fandt fællesskab og modstandsånd til fællessangene i forsamlingshusene. Særligt Det haver så nyligen af Johan Ottosen regnet blev et symbol på modstanden: Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, // og de tro’de, at glemmes kan vor ret.

Det Kongelige Bibliotek

1930’erne var en meget usikker tid. Verdenskrisen gjorde mange arbejdsløse. Demokratier blev til diktaturstater. I en hård hverdag søgte PH at give en tone af optimisme: Hvergang jorden gik rundt om sig selv, // jamred den i mareridt. // Sviende røg. Lig over lig, // men daen begynder med sang.

Det Kongelige Bibliotek

Til store sangstævner landet over med op til 150.000 deltagere mødtes høj som lav til nationale fællessange i den første besættelsessommer i 1940. Gennem krigen blev der også skrevet deciderede modtandssange som Kaj Munks Hvad var det dog der skete og PH’s Gribe efter blanke ting.

Frihedsmuseet

I 2004 ramte en gigantisk flodbølge Sydøstasien. Dødstallet er anslået til 345.000. For at rejse penge til ofrene skrev og producerede Remee sangen Hvor små vi er. En perlerække af danske artister medvirkede i sangen, der solgte ti-dobbelt platin og strøg til tops på hitlisterne.

 

Simon Wedege, CC BY-SA 3.0

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL – ANDEN DEL

Fra rockere og rockmusik til reggae og en ny scene. 1977-78.
Roskilde Festival fandt formen i løbet af 1970’erne. Men mod årtiets slutning slog den ikke længere til. Efter et år med middelmådig musik et uvelkomment rockerbesøg måtte festivalen genopfinde sig selv. Det resulterede i nogle forandringer, der fortsat præger festivalen.

Læs mere »

TAG ET TRIP TIL SUMMER OF LOVE 1967

Sommeren i år bliver ikke, som den plejer. Mange vil længes efter rejser, de ikke kom afsted på, og festivaler, der blev aflyst. Måske vil nogen også længes tilbage i tiden. Til dengang en sommer var en sommer, og musikken overgik sig selv gang på gang. Er du en af dem? Eller er du bare nysgerrig på, hvorfor 1967 blev en helt særlig sommer i dansk og international rockhistorie – så tag med tilbage til ’Summer of love’

Læs mere »

DA HIPHOPPEN KOM TIL DANMARK

DETALJEN. Den dominerer hitlisterne, præger vores radio, tøjstil og sprog. Hiphop har sat sig tungt på den popkulturelle trone i Danmark. Et joggingsæt vidner om hvordan stilen, musikken og ikke mindst dansen kom til Danmark, og bredte sig som en steppebrand.

Læs mere »

50 ÅR MED ROSKILDE FESTIVAL

Roskilde Festival var næsten allerede lagt i graven inden den var kommet i gang. Den første store, og måske vigtigste forandring i festivalens historie, fandt sted med den anden festival i 1972. Her trådte nye kræfter til. For med den katastrofale første festival i 1971 frisk i erindringen havde ingen af de oprindelige arrangører lyst til at stille op igen.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

Gode historier, quiz og præmier i indbakken hver anden uge.