Der var bemærkelsesværdigt roligt foran Orange scene. Der var ingen massen og skubben, og slet ingen crowdsurfing. Stemningen var stadig trykket oven på Pearl Jam koncerten to dage tidligere. Her havde 8 unge mænd mistet livet. Yderligere en døde senere af sine kvæstelser. Roskilde Festival 2000 var scene for den største festivalkatastrofe i Europas historie.

”Et svagt flertal”

Det var en svær beslutning for D-A-D at gå på scenen den aften. På et pressemøde før koncerten udtalte bandets forsanger Jesper Binzer til B.T. at ”Selv om der er forskellige fløje i partiet, så er vi med et svagt flertal nået frem til, at vi spiller. Det er et ønske om at vise vores sympati, for det er måske lidt for nemt bare at aflyse.”

Bandet lagde ud med sangen Something Good. Med et melankolsk vers og et mere positivt omkvæd var den med til at slå en stemning an af både tristesse og forhåbning. Navnlig refrainet manede til optimisme og forløsning: Finally someone said something good.

I slutningen af sangen udbrød Jesper Binzer ”Roskilde! Lad os prøve at lave noget smukt.” Fra scenen sendte han otte fakler ned gennem publikum. De bevægede sig ned til den improviserede mindelund, der var opstået i løbet af de seneste dage. ”Tak skal I have. Det ser virkeligt godt ud!”

Fra salme til popballade

Koncerten samlede festivalens gæster og blev lige så meget en mindehøjtidelighed som en rockkoncert. Den skabte et positivt sammenhold, og for mange også en tro på, at Roskilde Festival kunne rejse sig igen efter katastrofen.

Den er også et billede på, hvordan pop- og rockmusik er blevet en integreret del af vores kultur. Til mange begravelser synger man Om lidt bliver her stille i stedet for en salme, og det er ikke usædvanligt at høre Kald det kærlighed i kirken under en vielse.

Den moderne musik er blevet den kanal vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også naturligt at gribe til den i en krisetid.