MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

LAD OS SKABE NOGET SMUKT

MUSIK I KRISETID

Læsetid: 4 minutter

Mange italienere synger og spiller sammen fra deres balkoner. DR inviterer til fælles morgensang, og komikertrioen Umage Image gør grin med hamstringerne. Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring.

MINDESTED. Efter tragedien på Roskilde Festival 2000 skabte publikum en spontan mindelund for de omkomne. Sammen med musikken var den med til at lindre smerten. © Flemming Kraglund.

Der var bemærkelsesværdigt roligt foran Orange scene. Der var ingen massen og skubben, og slet ingen crowdsurfing. Stemningen var stadig trykket oven på Pearl Jam koncerten to dage tidligere. Her havde 8 unge mænd mistet livet. Yderligere en døde senere af sine kvæstelser. Roskilde Festival 2000 var scene for den største festivalkatastrofe i Europas historie.

”Et svagt flertal”

Det var en svær beslutning for D-A-D at gå på scenen den aften. På et pressemøde før koncerten udtalte bandets forsanger Jesper Binzer til B.T. at ”Selv om der er forskellige fløje i partiet, så er vi med et svagt flertal nået frem til, at vi spiller. Det er et ønske om at vise vores sympati, for det er måske lidt for nemt bare at aflyse.”

Bandet lagde ud med sangen Something Good. Med et melankolsk vers og et mere positivt omkvæd var den med til at slå en stemning an af både tristesse og forhåbning. Navnlig refrainet manede til optimisme og forløsning: Finally someone said something good.

 

I slutningen af sangen udbrød Jesper Binzer ”Roskilde! Lad os prøve at lave noget smukt.” Fra scenen sendte han otte fakler ned gennem publikum. De bevægede sig ned til den improviserede mindelund, der var opstået i løbet af de seneste dage. ”Tak skal I have. Det ser virkeligt godt ud!”

Fra salme til popballade

Koncerten samlede festivalens gæster og blev lige så meget en mindehøjtidelighed som en rockkoncert. Den skabte et positivt sammenhold, og for mange også en tro på, at Roskilde Festival kunne rejse sig igen efter katastrofen.

Den er også et billede på, hvordan pop- og rockmusik er blevet en integreret del af vores kultur. Til mange begravelser synger man Om lidt bliver her stille i stedet for en salme, og det er ikke usædvanligt at høre Kald det kærlighed i kirken under en vielse.

Den moderne musik er blevet den kanal vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også naturligt at gribe til den i en krisetid.

 

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

Popmusik viser vejen

Musik kan også være en effektiv måde at kommunikere et krisebudskab på. Hvad enten det handler om at blive hjemme eller om at bruge kondom.

Op gennem 1980’erne gik HIV / AIDS epidemien igennem Danmark. Mens mange andre lande tyede til løftede pegefingre og talte om afholdenhed, kunne man finde 18 meter lange kondomreklamer på danske busser.

Og så kunne man høre Søs Fenger og Thomas Helmig synge Den jeg elsker. Sangen har for længst fået status som popklassiker. Måske fordi den formåede at være retningsanvisende samtidig med at den fokuserede på at fortælle om kærlighed.

Som tekstens forfatter Anne Linnet sagde til DR: ”Vi ville ikke skræmme. Man er skræmt nok i forvejen. Det vi ville, var at lave noget, hvor vi lægger vægt på det menneskelige aspekt, hvor det handler om at holde af hinanden.”

Musik og kriser gennem tiden

Vi har altid søgt mening, lindring og sammenhold i musikken under krisetider. Musikken er også blevet brugt til at skabe modstand og opfordre til handling i svære situationer. Herunder får du fire ældre – og et nyere – eksempler på, hvordan vi har brugt musik i Danmark til svære tider.

KLIK HERUNDER FOR MERE GULD

Under krigen i 1864 blev de såkaldte skillingsviser populære som aldrig før. De billige viser kunne synges på kendte slagermelodier. Med deres udtryksfulde billeder og beskrivende tekster fungerede de både nyheder og et samlingspunkt i kampen mod Preussen. Her ses en af Julius Strandbergs populære viser.

Det Kongelige Bibliotek

Efter krigen i 1864 kom Sønderjylland under fremmed herredømme frem til 1920. De dansksindede fandt fællesskab og modstandsånd til fællessangene i forsamlingshusene. Særligt Det haver så nyligen af Johan Ottosen regnet blev et symbol på modstanden: Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, // og de tro’de, at glemmes kan vor ret.

Det Kongelige Bibliotek

1930’erne var en meget usikker tid. Verdenskrisen gjorde mange arbejdsløse. Demokratier blev til diktaturstater. I en hård hverdag søgte PH at give en tone af optimisme: Hvergang jorden gik rundt om sig selv, // jamred den i mareridt. // Sviende røg. Lig over lig, // men daen begynder med sang.

Det Kongelige Bibliotek

Til store sangstævner landet over med op til 150.000 deltagere mødtes høj som lav til nationale fællessange i den første besættelsessommer i 1940. Gennem krigen blev der også skrevet deciderede modtandssange som Kaj Munks Hvad var det dog der skete og PH’s Gribe efter blanke ting.

Frihedsmuseet

I 2004 ramte en gigantisk flodbølge Sydøstasien. Dødstallet er anslået til 345.000. For at rejse penge til ofrene skrev og producerede Remee sangen Hvor små vi er. En perlerække af danske artister medvirkede i sangen, der solgte ti-dobbelt platin og strøg til tops på hitlisterne.

 

Simon Wedege, CC BY-SA 3.0

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

DET PERFEKTE SOUNDTRACK

Netflix-serie tilsætter 1800-tallet en omgang moderne pop-musik.
Museumsinspektør Mia Ramsing Jensen giver dig forklaringen på, hvorfor koblingen virker.

Læs mere »

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

RAGNAROCK LYNQUIZ MAJ

Hvilket år kunne festivalen prale af sin første reggae-koncert med ingen ringere end Bob Marley and the Wailers? Test din paratviden i RAGNAROCKs lynquiz!

Læs mere »

TAG MED PÅ GÅDEJAGT EFTER ROSKILDE FESTIVAL-ÅNDEN

Der skal laves rockmoves og gættes festivalklassikere, når deltagerne i en ny gådejagt går på opdagelse i minder og musik på dyrskuepladsen i Roskilde. Gådejagten ”Er I der Roskilde?” er en del af RAGNAROCKs nye udstilling ’Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival.’

Læs mere »

DERFOR RAMMER DET SÅ HÅRDT, AT ROSKILDE FESTIVAL IGEN BLIVER AFLYST

Roskilde Festival skaber minder i bunkevis. Historier om at være ung for fuld udblæsning. Oplevelser, der ændrer den, du er. Efter flere års arbejde med at skabe RAGNAROCKs særudstilling ‘Smattens Magi: 50 års aftryk af Roskilde Festival’ har museumsinspektør Rasmus Rosenørn fået Roskilde Festival helt ind under huden. Og for ham står det klart, at aflysningen af årets festival har stor betydning for ikke bare unge men også dansk ungdomskultur – og måske også for alle andre. Mia Ramsing har spurgt ham hvorfor.

Læs mere »

FESTIVALHISTORIE: SYV MARKANTE ØJEBLIKKE

Roskilde Festivalen står midt i et af de mest skelsættende øjeblikke i sin historie. For andet år i træk er den store musikevent aflyst grundet coronapandemien. Men det er ikke første gang, at ’Roskilde’ gennemlever markante hændelser, der er gået over i (festival)historien. Mia Ramsing Jensen stiller her skarpt på syv betydningsfulde begivenheder i Roskilde Festivalens levetid.

Læs mere »

KLAI’S GIVER NYT LIV TIL CAFÈ RAGNAROCK

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KLAI’S GIVER NYT LIV TIL CAFÈ RAGNAROCK Læsetid: 2 min. Klai’s Kitchen, som det seneste år har serviceret gæster i cafeen på Roskilde Museum, står nu også bag menukortet på RAGNAROCK. Parret bag har overtaget forpagtningen af Café RAGNAROCK, og gæsterne kan roligt sætte næsen op…

Læs mere »

GRAFFITI-KONGERNE AF ROSKILDE FESTIVAL

Op gennem 1990erne begyndte Roskilde Festival at få store problemer med graffiti-glade publikummer, der tegnede overalt på hele festivalen. I 1999 løste festivalen det ved at frigive et stort område til lovlig graffiti, som Lars Pedersen lige siden har stået for. I dag er graffiti blevet en fast del af Roskilde Festival. Derfor indgår det også i RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, hvor Lars og hans kompagnon Peter Skensved fra Institut for Urban Kunst har malet et helt nyt graffiti-kunstværk, der omhandler 50 års festivalkultur.

Læs mere »

HENRIK VIBSKOV ER EN DEL AF “SMATTENS MAGI”

Den verdenskendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov indgår i
RAGNAROCKs særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”. Det gør han med det helt nye og specialdesignede installationsværk ”Purple Haze”, der tager udgangspunkt i festivalens særlige stemning og enorme campingområde.

Læs mere »

A wop baba loo bop a wop bam boom!

FÅ gode historier og quiz i indbakken hver MÅNED.

X