RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

LAD OS SKABE NOGET SMUKT

MUSIK I KRISETID

Læsetid: 4 minutter

Mange italienere synger og spiller sammen fra deres balkoner. DR inviterer til fælles morgensang, og komikertrioen Umage Image gør grin med hamstringerne. Gennem historien har musik været en samlende faktor, når vi på den ene eller anden måde har stået i en krisesituation. For musik kan noget særligt, når det handler om at skabe sammenhold og lindring.

MINDESTED. Efter tragedien på Roskilde Festival 2000 skabte publikum en spontan mindelund for de omkomne. Sammen med musikken var den med til at lindre smerten. © Flemming Kraglund.

Der var bemærkelsesværdigt roligt foran Orange scene. Der var ingen massen og skubben, og slet ingen crowdsurfing. Stemningen var stadig trykket oven på Pearl Jam koncerten to dage tidligere. Her havde 8 unge mænd mistet livet. Yderligere en døde senere af sine kvæstelser. Roskilde Festival 2000 var scene for den største festivalkatastrofe i Europas historie.

”Et svagt flertal”

Det var en svær beslutning for D-A-D at gå på scenen den aften. På et pressemøde før koncerten udtalte bandets forsanger Jesper Binzer til B.T. at ”Selv om der er forskellige fløje i partiet, så er vi med et svagt flertal nået frem til, at vi spiller. Det er et ønske om at vise vores sympati, for det er måske lidt for nemt bare at aflyse.”

Bandet lagde ud med sangen Something Good. Med et melankolsk vers og et mere positivt omkvæd var den med til at slå en stemning an af både tristesse og forhåbning. Navnlig refrainet manede til optimisme og forløsning: Finally someone said something good.

 

I slutningen af sangen udbrød Jesper Binzer ”Roskilde! Lad os prøve at lave noget smukt.” Fra scenen sendte han otte fakler ned gennem publikum. De bevægede sig ned til den improviserede mindelund, der var opstået i løbet af de seneste dage. ”Tak skal I have. Det ser virkeligt godt ud!”

Fra salme til popballade

Koncerten samlede festivalens gæster og blev lige så meget en mindehøjtidelighed som en rockkoncert. Den skabte et positivt sammenhold, og for mange også en tro på, at Roskilde Festival kunne rejse sig igen efter katastrofen.

Den er også et billede på, hvordan pop- og rockmusik er blevet en integreret del af vores kultur. Til mange begravelser synger man Om lidt bliver her stille i stedet for en salme, og det er ikke usædvanligt at høre Kald det kærlighed i kirken under en vielse.

Den moderne musik er blevet den kanal vi udtrykker vores glæder og sorger igennem. Derfor er det også naturligt at gribe til den i en krisetid.

 

Denne video kan kun vises
hvis du accepterer cookies
Klik her for at acceptere cookies

Popmusik viser vejen

Musik kan også være en effektiv måde at kommunikere et krisebudskab på. Hvad enten det handler om at blive hjemme eller om at bruge kondom.

Op gennem 1980’erne gik HIV / AIDS epidemien igennem Danmark. Mens mange andre lande tyede til løftede pegefingre og talte om afholdenhed, kunne man finde 18 meter lange kondomreklamer på danske busser.

Og så kunne man høre Søs Fenger og Thomas Helmig synge Den jeg elsker. Sangen har for længst fået status som popklassiker. Måske fordi den formåede at være retningsanvisende samtidig med at den fokuserede på at fortælle om kærlighed.

Som tekstens forfatter Anne Linnet sagde til DR: ”Vi ville ikke skræmme. Man er skræmt nok i forvejen. Det vi ville, var at lave noget, hvor vi lægger vægt på det menneskelige aspekt, hvor det handler om at holde af hinanden.”

Musik og kriser gennem tiden

Vi har altid søgt mening, lindring og sammenhold i musikken under krisetider. Musikken er også blevet brugt til at skabe modstand og opfordre til handling i svære situationer. Herunder får du fire ældre – og et nyere – eksempler på, hvordan vi har brugt musik i Danmark til svære tider.

KLIK HERUNDER FOR MERE GULD

Under krigen i 1864 blev de såkaldte skillingsviser populære som aldrig før. De billige viser kunne synges på kendte slagermelodier. Med deres udtryksfulde billeder og beskrivende tekster fungerede de både nyheder og et samlingspunkt i kampen mod Preussen. Her ses en af Julius Strandbergs populære viser.

Det Kongelige Bibliotek

Efter krigen i 1864 kom Sønderjylland under fremmed herredømme frem til 1920. De dansksindede fandt fællesskab og modstandsånd til fællessangene i forsamlingshusene. Særligt Det haver så nyligen af Johan Ottosen regnet blev et symbol på modstanden: Og de tro’de, at hjertebånd kan briste, // og de tro’de, at glemmes kan vor ret.

Det Kongelige Bibliotek

1930’erne var en meget usikker tid. Verdenskrisen gjorde mange arbejdsløse. Demokratier blev til diktaturstater. I en hård hverdag søgte PH at give en tone af optimisme: Hvergang jorden gik rundt om sig selv, // jamred den i mareridt. // Sviende røg. Lig over lig, // men daen begynder med sang.

Det Kongelige Bibliotek

Til store sangstævner landet over med op til 150.000 deltagere mødtes høj som lav til nationale fællessange i den første besættelsessommer i 1940. Gennem krigen blev der også skrevet deciderede modtandssange som Kaj Munks Hvad var det dog der skete og PH’s Gribe efter blanke ting.

Frihedsmuseet

I 2004 ramte en gigantisk flodbølge Sydøstasien. Dødstallet er anslået til 345.000. For at rejse penge til ofrene skrev og producerede Remee sangen Hvor små vi er. En perlerække af danske artister medvirkede i sangen, der solgte ti-dobbelt platin og strøg til tops på hitlisterne.

 

Simon Wedege, CC BY-SA 3.0

Vil du have artikler som denne direkte i din indbakke to gange om måneden?

Så tilmeld dig RAGNAROCKs nyhedsbrev på få sekunder her.

Så deltager du samtidig hver måned i lodtrækningen om fede præmier.

FLERE NYHEDER

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »

Historien bag musikken 2024

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Læs mere »

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »
X