Af Lene Steinbeck
Læsetid: 3 min.
I de formative teenageår fylder musikken så meget, at den ofte definerer, hvem vi bliver. Blandt andet derfor, arbejder kvinderne bag HUN SOLO på at gøre op med den skæve kønsfordeling i musikbranchen og vise, at musikken er for alle køn. Og at kvinder laver lige så fremragende musik som mænd
HUN SOLOs tre grundlæggere – Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Anya Mathilde Poulsen. Foto: Tine Bek.
I 2016 fik musikbibliotekar Anya Mathilde Poulsen en mail fra to kvindelige musikere. Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi havde forgæves forsøgt at stable et koncertkoncept udelukkende med kvinder på benene i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Problemet var bare, at ingen af de etablerede spillesteder, de havde kontaktet, troede på idéen.
Med en håndfuld afslag i rygsækken kontaktede de Anya. Hun havde tidligere booket Kirstine Stubbe Teglbjærg til Roskilde Bibliotek og også udgivet en bog om kvinder i musik. Koncerten blev sat op, musikerne inviteret til Roskilde, og arrangementet annonceret. Derfra gik det stærkt.
”Allerede inden den første koncert havde vi pludselig en aftale dagen efter med Kulturhuset Krudttønden på Østerbro, og så blev vi kontaktet af VEGA – et af Københavns vigtigste spillesteder”, fortæller Anya Mathilde Poulsen.
De tre kvinder havde startet noget, de alle tre brændte for: Flere kvinder i musikbranchen. Og pludselig begyndte ellers lukkede døre at springe op. HUN SOLO var en realitet.
”Piger, der vokser op, har brug for at høre kvinder fortælle om deres eget synspunkt. Alle har brug for at være repræsenteret.”
– Anya Mathilde Poulsen
HUN SOLO på Forbrændingen i Albertslund 2019, hvor bl.a. Dicte, Iris Gold, Angående Mig og amerikansk-indiske Madame Gandhi var en del af aftenens line-up. Foto: Niels Ole Sørensen.
Kvinden alene i front
Hvad de kalder konceptet, forandrer sig stadig. En koncertplatform. Eller et musiknetværk. Men visionen er at gøre op med en skævvridning af kønsfordelingen i musikken. Og formatet er meget klart: Fem kvindelige kunstnere spiller hver et set på 15-20 minutter, og tilsammen udgør de en koncert. Koncerterne har skiftende line-ups, og på nuværende tidspunkt har mere end 80 musikere været med. På scenen er der ikke andre end den optrædende.
”Nana og Kirstine var meget nysgerrige på formatet med solokoncerten. Her står man selv for alt det performative, uden det sikkerhedsnet der er i at være en del af et band. Du er alene, så det er en vildt intens oplevelse. Der er så meget empowerment i det”, fortæller Anya Mathilde Poulsen.
Nok er kvinderne alene på scenen. Men backstage er der et stort netværk af kvinder, der arbejder sammen for at vise kvinder i alle aldre, at et liv i musikkens verden ikke mest er for mænd.
Kvinderne synger, mændene spiller
I 2012 udkom rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik”, og den konkluderede, at 80 % af branchen var af hankøn – kun hver femte var altså kvinde. Allerede i 2007 udgav Anya Mathilde Poulsen bogen ”Feminint forstærket” om kvinder i musik, og hun har længe fulgt debatten. En problemstilling, som de tre bag HUN SOLO ikke følte, at branchen selv gjorde nok for at ændre.
”Branchen forsvarede sig stort set altid med, at de ikke forholdt sig til køn, men kun bookede ud fra kvalitet. Det, de faktisk sagde, var jo, at kvinderne ikke var dygtige nok. Men vi kunne sagtens få øje på virkelig meget tårnhøj kvalitet blandt danske, kvindelige musikere,” siger Anya Mathilde Poulsen.
Et andet argument, der gik igen, var, at kvinderne bare kunne komme ind i kampen.
“Men det er jo ikke altid helt så enkelt, hvis banen er defineret af og indrettet til nogle andre,” siger Anya Mathilde Poulsen. “Derudover har det seneste års debat også vist, hvilket problem sexisme udgør,” tilføjer hun.
Roskilde Festival 2017, hvor HUN SOLO spillede på Avalon, festivalens tredjestørste scene. Det er en af de få koncerter, hvor HUN SOLO brød med soloformatet og havde fuldt band med, sammensat specielt til de to events på Roskilde og Smukfest samme år. I line-up var Fallulah, svenske Mariam the Believer, islandske JFDR, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi. Foto: Anya Matilde Poulsen.
De vigtige rollemodeller
Da Anya Mathilde Poulsen i 2007 som musikjournalist i DR udgav ’Feminint forstærket’, en interviewbog med samtaler med kvindelige musikere, skrev hun på en fornemmelse. Bogen er skrevet før rapporterne om kønsfordeling i musikbranchen, men Anya Mathilde Poulsens egen vurdering var, at noget var helt skævt. Derfor ville hun bl.a. undersøge, om kvindelige musikere havde oplevet barrierer undervejs i karrieren. Særligt et svar gik igen i bogen: Der manglede rollemodeller at spejle sig i.
”Musik er jo ekstraordinært identitetsskabende. Det er helt vildt, så mange af os, der har hardcore-lyttet musik op gennem teenageårene. For mange er musik en uundværlig del af hver eneste dag. Så er det klart, at når man som helt ung brænder for musik og investerer så mange følelser, så tager man også meget identitet fra den. Der er så meget i musik, der handler om at finde ud af, hvem man er,” fortæller Anya Mathilde Poulsen.
Derfor er det ifølge hende enormt vigtigt, at man kan spejle sig i dem, der laver musikken. For når man lytter til teksterne, bliver man også præsenteret for fortællinger og blikke på verden.
”Det giver er jo et temmelig ubalanceret blik, hvis det i 80 % af tilfældene kommer fra mænd. Musik handler ofte om kærlighed og seksualitet og følelser i det hele taget, og da kan vi som kultur have rigtig meget brug for, at piger og kvinder også får lov til at være subjekt i stedet for bare objekt, som man i mange år har været. Piger, der vokser op, har brug for at høre kvinder fortælle om deres eget synspunkt. Alle har brug for at være repræsenteret.”
I 2020 modtog HUN SOLO GAFFAs særpris ‘Tak Rock’-prisen, som gives til en aktør, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik. HUN SOLO har også modtaget DMF’s Ildsjælspris og Ethel-Prisen for sit arbejde for diversitet og en bedre kønsbalance. På billedet ses de tre grundlæggere, Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Anya Mathilde Poulsen. Foto: Anya Matilde Poulsen.
I 2012 kunne man i rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik” læse, at der er en temmelig skævvredet kønsfordeling i det rytmiske musikliv. Branchen beskæftiger 80% mænd og 20% kvinder. Det gælder alt fra udøvende kunstnere til scenefolk og elever på landets musikskoler. En rapport fra 2017 viste, at der er sket meget lidt for at rette op på skævvridningen
Bag HUN SOLO står musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi samt musikformidler og forfatter Anya Mathilde Poulsen. HUN SOLO har haft over 80 forskellige kunstnere med i line-up siden 2016, bl.a. Eivør, Pernille Rosendahl, Kira Skov, Jenny Wilson, Barbara Moleko, Fallulah, Lydmor, Randi Laubek, Maggie Björklund og mange flere. I 2018 startede HUN SOLO sit eget label, HUN SOLO Records.
Navnet henviser selvfølgelig til konceptet med kvindernes solo-koncerter. Men samtidig ligger der i det en lille hilsen til Han Solo fra Star Wars-universet – den seje enegænger, som er en vigtig karakter og en ægte holdspiller
VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.
TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.
Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.
I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.
Er I på jagt efter sjove ferieoplevelser? Få her overblik over aktiviteter og udstillinger på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK.
