Hvis man skal tale om en rød tråd i Anders Haahrs liv, så er musikken ikke til at komme udenom. Han er konservatorieuddannet, tidligere musikskolelærer, har læst musikvidenskab, er gift med en sanger og spiller i de to bands Freddy And The Phantoms og HammondOrgasm.

”For mig er det et eksistensvilkår at være udøvende musiker. Jeg ville ikke kunne eksistere uden.”

Faktisk er han så glad for musikken, at hobbyen har fulgt
ham ind i arbejdslivet. Tidligere på efteråret sagde Anders Haahr farvel til
sit job på Musikmuseet under Nationalmuseet for at betræde den røde løber foran
RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, hvor han er ny inspektør med
ansvar for formidling og kommunikation. Og her har han hurtigt fundet melodien.

”Det har været fantastisk. ROMU er en organisation, der
emmer af vilje og virkelyst, og som i høj grad har blik for sine egne
muligheder. Jeg er så glad for at være budt med indenfor, for jeg synes, det er
fantastisk at få lov til at være med til at styrke og løfte de ambitioner, der
er – både i hele organisationen og selvfølgelig specifikt på RAGNAROCK,”
fortæller Anders Haahr. 

Ind i udstillingen og ud af huset

Sammen med sine kollegaer skal han arbejde videre med den
målsætning, der ligger i RAGNAROCKs dna, nemlig at formidle historien som et
moderne, levende og pulserende museum, både i et lokalt og nationalt
perspektiv.

”Vi er jo meget mere end kun genstande. Genstande er
museernes grundfjeld, men det er så vigtigt at få lukket op for historierne og
gjort dem relevante for publikum i deres eget liv, så de kan relatere til dem.”

Det foregår allerede i stor stil på RAGNAROCK, hvor museets
besøgende hver dag lever sig ind i musik- og ungdomskultur, som de ser eller
har set sig som en del af. Men Anders Haahr glæder sig også til at lade
RAGNAROCK være en relevant stemme i de samtaler, der foregår uden for den
ikoniske guldbygning:

”Vi har en masse genstande og viden om musik og
ungdomskultur, som vi gerne vil sætte i spil i de dagsaktuelle debatter. Det
kan for eksempel være køns- og aldersdiversitet eller klimakriser. Hvad kan
vores genstande fortælle om de emner? Når nye artister begynder at behandle den
slags temaer i deres udtryk, er det så noget, man har gjort før? Og hvordan tog
det sig ud?” 

Musikken samler og spejler

Udover at perspektivere mener Anders Haahr, at kunsten og
kulturen har en anden vigtig rolle.

”Hvis man vil have en national selvforståelse, så er det
bedste sted at kigge hen mod kunsten og kulturen. Det er en lakmusprøve på
samfundets tilstand. Under 2. verdenskrig samlede alsangsarrangementer
hundredtusindvis af mennesker. Det er en trøstende og en spejlende
omstændighed, der er med til at styrke sammenholdet,” fortæller Anders Haahr.

Han drømmer om, at man på RAGNAROCK kan samle folk til
liveoplevelser, som museet arrangerer som en del af formidlingen. Om han kan
samle 100.000 mennesker, vil tiden vise – men det vigtigste er i virkeligheden
også at gøre museet relevant for så mange som muligt.

”Nogle har en forestilling om, at museer er støvede. Det er
jo det sidste, vi er! Det er et sted, hvor der sker en masse, og hvor vi også kan
afholde koncerter som en del af vores kulturhistoriske formidling. Det er helt
oplagt hos os.”