RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Portræt af en frivillig:
Jeg var med til at undfange RAGNAROCK

Af Niels Hein

Læsetid: 3 min.

Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.

Erling Schliemann er frivillig på RAGNAROCK og har gennem ni år bidraget med sin viden om rockhistorie og sine faglige evner opnået gennem studiet på informationsvidenskab. Foto: RAGNAROCK

“Jeg var vanvittig heldig. For museet kunne jo lige så godt have endt med at ligge i Århus,” siger Erling Schliemann. Gennem snart ni år har roskildenseren været frivillig ved RAGNAROCK, som er en del af museumsorganisationen ROMU.

Erling Schliemann har lyttet til rockmusik næsten hele livet og begyndte som voksen at udvikle en stærk interesse for dansk rockhistorie.

I dag er Erling pensionist, men nåede at have en længere karriere som folkeskolelærer i Roskilde, før han skiftede spor og begyndte at læse informationsvidenskab. Her fik han endelig muligheden for at dyrke sin interesse fagligt, da han skrev bacheloropgave om formidlingen af rockhistorien i Danmark.

“I arbejdet med min bacheloropgave inddrog jeg planerne om det kommende rockmuseum på grundlag af informationerne fra initiativgruppen, som allerede var på banen ved årtusindskiftet,” siger Erling Schliemann.

Erlings glæde var derfor stor, da det blev endeligt besluttet, at museet – der dengang blev betegnet som et rockmuseum – skulle ligge i hans egen hjemby, Roskilde.

“Så mødtes jeg med direktøren og fremlagde mine interesser og kvalifikationer i forhold til dansk rockhistorie,” siger Erling Schliemann

Erling blev inddraget som frivillig, og det skulle vise sig, at der var god brug for hans indgående kendskab til rockhistorie og hans færdigheder fra informationsvidenskab.

“Jeg kastede mig ind i samlingsarbejdet i samarbejde med nogle af medarbejderne. Vi fik nemlig en masse donationer i form af musik- og ungdomsblade til det kommende museum, som jeg indekserede i vores database,” siger Erling Schliemann, som også har dykket ned i timevis af TV- og radioudsendelser om dansk rockmusik.

Erling har brugt mange timer på at organisere og indeksere musik- og ungdomsblade fra 1960’erne og frem. Foto: RAGNAROCK

Erling har nydt at få lov til at arbejde professionelt med sin interesse. Men hans indekseringsarbejde har også været uvurderligt for museets medarbejdere i arbejdet med udstillinger og andre formidlingstiltag, senest ved særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.

“Åbningen af selve museet i 2016 var nok det største. Det var fantastisk at mærke den positive modtagelse af noget, man har været med til at undfange, og som man så længe har været en del af,” siger Erling Schliemann,

Efter åbningen af RAGNAROCK skulle Erling finde sig til rette:

“Der gik lidt tid, hvor jeg skulle finde min nye rolle. Museet gik fra projekt til drift, og der skete en stor udskiftning i personalet,” siger Erling Schliemann, som dog snart fik interessante opgaver:

“Jeg fik lov til at prøve kræfter med formidling, med opslag på facebook, og med at skrive tekster til nyhedsbrev og artikler med historiske tilbageblik. Det har været rigtigt sjovt,” siger Erling Schliemann.

I modsætning til ROMU’s andre besøgssteder er der ikke mange frivillige på RAGNAROCK. Erling er faktisk den eneste for tiden. Men gennem de ni år, Erling har været frivillig, har han haft mange forskellige kollegaer. Både fastansatte kolleger, projektansatte og studerende, som for en tid prøvede kræfter med museumsarbejdet.

“Jeg er en af dém, der har været tilknyttet længst og fulgt projektet fra starten,” smiler Erling. Og ROMU er taknemmelig for Erlings store indsats som frivillig:

”Erlings arbejde giver os et fantastisk indblik i en stor og vigtig del af museets samling”, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, og uddyber:

”Skal man lave research på et emne f.eks. mode eller internatonale musiktendenser, er det oplagt at begynde med Erlings indeksering. Hans viden har også hjulpet os med at finde gode historier til vores kommunikation og formidling. Det er en luksus at have en frivillig kraft som Erling, der med sin dedikation til at gå på opdagelse i denne del af vores samling, giver vores arbejde med at udbrede ny viden om musikkens og ungdomskulturens historie et væsentligt kvalitativt løft.”

 

ROMU har halvanden hundrede frivillige, der bidrager ved besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. De frivillige modtager som tak for indsatsen et medlemsskab af Klub ROMU og får dermed i løbet af året en række tilbud om særarrangementer.

Derudover afholder ROMU også – når det ikke er en pandemi – sommer- og nytårsfrokoster for de frivillige.

 Portræt af en frivillig:

  • Erling Schliemann
  • Bor i Roskilde.
  • Født i Hvidovre den 20. februar 1949.
  • Uddannet folkeskolelærer.
  • Har siden læst informationsvidenskab på universitetet.

 

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

 

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »
X