Af Anders Jørgensen
Læsetid: 3 min
LSD var ikke det eneste, der satte kulør på syrerockkoncerter i 1960’erne. Scenen blev oplyst af vilde mønstre og farver, der dannede den perfekte ramme til et musikalsk trip. Med gør det selv ånden intakt kom lysmanden med på plakaten, nærmest som et ekstra medlem af bandet.
Det var vandmandens tidsalder. Det var Summer of Love, surrealisme, svampe og syretrip. Det var Monterey og Woodstock. Det var Peter Fonda og Dennis Hopper i Easy Rider og Beatles med Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Det var the time of the season, som The Zombies sang.
De nye vinde kom fra hippiehøjborgen San Francisco og det chikke London, hvor musikalske ikoner som Jefferson Airplane, The Grateful Dead og Pink Floyd definerede den psykedeliske ånd.
Stofguruen og psykolog Timothy Leary var fortaler for de nye hallucinogene stoffer som LSD og svampe, men også hash vandt stort indpas. Unge var begyndt at bryde op med det bestående samfunds normer under mantraet ”turn on, tune in, drop out”.
Det var denne tidsånd, der muliggjorde det psykedeliske lysshows opblomstring.
Psykedelisk betyder bevidsthedsudvidende, og dette var netop formålet med det nye lysshow. Idéen blev først brugt til avantgarde teater, men blev senere sat ind i en musikalsk kontekst.
Tidligere blev bands blot oplyst af et skarpt hvidt lys. Men nu flød farverigt lys og lyd sammen, og udgjorde en ny totaloplevelse. Alle sanser blev stimuleret. Sammen med stofferne skulle det være en befrielse af sindet.
Fra Soho til Bakken
I Danmark kom det psykedeliske lys frem i 1967, da danskeren Walther Klæbel var i London. Her besøgte han undergrundsspillestedet The UFO Club i bydelen Soho. Sammen med San Francisco-nabolaget Haight-Ashbury var de to ledende akser i den spirende modkultur.
The UFO Club stod som et kunstnerisk fyrtårn indenfor tidens fascination af lys, farver, teater, digtoplæsning og musik. Her var Pink Floyd et fast navn. Klæbel blev forelsket i konceptet, og da han vendte hjem til Danmark åbnede han et spillested på Bakken, som han troligt døbte Soho, baseret på hans oplevelser i London.
Klæbel fik lokket Ian ”Pip” Carter, som havde været Pink Floyds faste lysmand på The UFO Club med til Danmark, hvor han styrede lysshowet på Soho. Desværre brændte Soho ned allerede i oktober 1967. Det blev enden for Klæbels psykedeliske eventyr.
BEVIDSTHEDSUDVIDENDE. Livemusik er mere end lyd. Her ses Søren Danielsens udstyr, som han skabte psykedelisk lys med som en af de første. Med farver, kemikalier og en diasprojekter gav han koncerterne en ny dimmension. Foto: RAGNAROCK
Danmarks første lysmand
Inden branden nåede den 19-årige Søren Danielsen på besøg. Her oplevede han Carters show, og blev så begejstret, at han selv fik lyst til at prøve kræfter med det psykedeliske lys.
Dagen efter drog Danielsen afsted for at få fat i de genstande som det krævede for at lave psykedelisk lys i bedste gør-det-selv stil: et lysbilledapparat, oliefarver og glasplader.
Han begyndte at eksperimentere med lyset. Det vigtigste var ikke at lade farverne brænde på. Det ødelagde den drømmende effekt. Samtidig skulle farverne følge samt følge musikkens rytme for at bevare totaloplevelsen.
Danielsen blev senere lysmand for bandet The Beefeaters, der regnes for at være Danmarks første psykedeliske band. De havde endda haft fornøjelsen af at jamme med Pink Floyd inden berømmelsen ramte det britiske band.
Lysmanden stod ofte side om side med bandet på plakaten. Lyset var så vigtig en del af oplevelsen, at lysmanden i samtiden blev opfattet som et ekstra bandmedlem.
Lad der blive lys
Allerede ved indgangen til 1970erne mistede det psykedeliske lysshow sin indflydelse i udlandet. I Danmark forsatte det psykedeliske lidt længere, blandt andet pga. ungdomsklubberne, hvor unge holdt af at eksperimentere med oliefarverne.
Nedgangen for det psykedeliske lysshow skyldes mange faktorer. Stoffernes fatale og psykiske konsekvenserne blev tydelige og dermed forsvandt en essentiel inspirationskilde i den psykedeliske bevægelse.
Samtidig begyndte mange kunsterne at brokke sig over at være indsvøbt i et farvekaos. De ville have fokus tilbage på sig selv. I takt med lysshowet gled ud forsvandt lysmesteren også fra koncertplakaten.
Selvom det psykedelisk lys står som et levn, der indkapsler 1960ernes frihedsprojekt, så lever ånden videre på den danske musikscene. Fx dyrker bandet Spids Nøgenhat den psykedeliske æstetik.
Og så er lyset fortsat en vigtig del af en moderne koncertoplevelse. Med nye tekniske landvindinger og mange kreative sjæle er lyshowet i dag stadig meget mere end blot et klart projektørlys.
I begyndelsen af 1990’erne fik bandet TV-2 opført et studie i gården bag Steffen Brandts hjem i Aarhus. Gennem årene blev studiet til en hverdag, en rutine og en lyd, som siden har kendetegnet TV-2 – og som man nu kan opleve på RAGNAROCK, hvor studiet er udstillet.
Lydstudiet ”Have a Cigar”, hvor bandet TV-2 gennem en årrække skabte nogle af deres største hits, er måske ikke så moderne. Men det virker, og det kan på levende illustrere, hvordan musik blev til for 25 år siden. Samtidig fortæller det historien om et band, der satte pris på langsomheden i det analoge, men som også overgav sig til den moderne teknologi.
Når man træder ind i TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, som er udstillet på RAGNAROCK, bevæger man sig samtidig ind i reminiscensen af en tid, som i høj grad var med til at definere bandet. Det var her, at nogle af deres største numre blev til – her, at TV-2 genopfandt sin lyd og sin stil.
Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.
Efter to års fravær vender Roskilde Festival tilbage som en festlig del af sommerens program. Men går unge på festival som i 2019, eller er det sket noget med deres festkultur under corona? Det vil RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur undersøge under årets festival
Det er sommer, det er sol, og der er feriesjov på RAGNAROCK. Det betyder fire uger med fuld skrald på spændende aktiviteter for både store og små. I ugerne 27-30 kan du få vækket museumsoplevelsen til live på forskellige omvisninger, udfolde dine kreative evner i RAGNAROCKs værksted og bruge solskinsdagene i den levende og kreative bydel, Musicon.
Roskilde Festival har altid været dybt afhængig af frivillige. Men kærligheden går begge veje – de frivillige kan ikke undvære den særlige festival-magi. Når man læser de minder og historier, som RAGNAROCK har samlet fra en række frivillige, forstår man hvorfor.
RAGNAROCK LYNQUIZ JUNI. Hvor meget ved du om pop og rock? Test dig selv i RAGNAROCKS lynquiz.
