RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur søger studerende til formidling og undervisning

Brænder du for undervisning og formidling og kan du formå at begejstre og inspirere et nysgerrigt publikum? Så er det måske lige dig vi står og mangler.

Foto: Katrine Catalan.

RAGNAROCK er et kulturhistorisk museum, der beskæftiger sig med pop, rock og ungdomskultur fra 1950’erne til i dag. Museet er fortællingen om hvordan musik og ungdomskultur er uløseligt forbundet, og om hvordan unge med musikken har flyttet grænser og påvirket det øvrige samfund gennem dans, forbrug, politik, fællesskab og teknologi.

Ud over museets faste udstilling er RAGNAROCK lige nu aktuel med særudstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”.

Som formidler på RAGNAROCK bliver du en del af et team af engagerede studerende fra forskellige uddannelser. Du får en grundig introduktion til museet og dets udstillinger, oplæring i museets undervisningsforløb og omvisninger, samt løbende supervision og sparring på din formidlingspraksis. Som formidler og underviser på RAGNAROCK får du rig mulighed for at udvikle din formidling til både børn, unge og voksne.

RAGNAROCK åbnede i 2016 og er en del af den kreative bydel Musicon i Roskilde. Museet er del af museumsorganisationen ROMU, der dækker over 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommune.

Hvem er du?

RAGNAROCK er et levende museum, der emmer af den samme energi, som de emner vi formidler. Vi forventer derfor, at du er fagligt nysgerrig og hurtigt evner at sætte dig ind i museets mange spændende fortællinger.

Vi forventer desuden at du:

  • Brænder igennem som museets ansigt udadtil.
  • Har lyst til at udvikle dine formidlings- og undervisningskompetencer
  • Kan arbejde mindst 1-2 dage om ugen (fast) og derudover er interesseret i at deltage i museets formidlingsaktiviteter i weekender, ferier og om aftenen.
  • Er nærværende og kan begejstre og inspirere et nysgerrigt publikum
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, som kan blive endnu bedre af mere praksis
  • Har lyst til at give vores gæster en god oplevelse
  • Er fleksibel, pligtopfyldende og har gode samarbejdsevner
  • Er udadvendt og serviceminded

Vi ser gerne at du:

  • Har mulighed for og lyst til at blive hos os i mange år
  • Lige er startet på, eller i gang med at tage, en uddannelse inden for undervisning, etnologi, antropologi, sociologi, musik, historie, kulturformidling eller tilsvarende.
  • Har mod på at lave omvisninger på både dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med imødekommende og engagerede kollegaer
  • Grundig oplæring og løbende supervision
  • Sparring og samarbejde med de øvrige studerende samt museets faste personale
  • Erfaring med faglig funderet formidling til forskellige målgrupper
  • Spændende formidlings- og undervisningsopgaver der knytter sig til pop, rock og ungdomskultur.
  • Udvikling af dine evner som formidler og underviser

Praktisk

Lønnen for studenteransatte er 123,64 kr./time og dertil aften- og weekendtillæg efter gældende overenskomst, dvs. HK-kommunal for studerende på grunduddannelsen og for bachelorer med AC overenskomst. Museet sørger for lønnet oplæring i de udbudte undervisningsforløb og rundvisninger.

Kontaktperson for yderligere oplysninger

Projektmedarbejder Tine Moberg

E-mail: tinemo@romu.dk M:+45 26 77 89 69

Ansøgning

Ansøgning (max én A4 side) og CV sendes til ragnarock@romu.dk mrk. ”Studiejob RAGNAROCK”

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning så snart som muligt.

Læs mere om RAGNAROCK og ROMU her:

www.museumragnarock.dk

www.rf50.dk

www.romu.dk

MODTAG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken: Jesper Binzer

I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.

Læs mere »

Historien bag musikken: Johnny Reimar

Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.

Læs mere »

Historien bag musikken: Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen

Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.

Læs mere »

Historien bag musikken: Søs Fenger

Egentlig troede hun, at hun skulle være fotograf. Men så tumlede Søs Fenger op på en scene og ind i en karriere som sangerinde. Hun var 21 og ville prøve det hele! Siden er kanterne slebet lidt til, og gennem 40 år har Søs Fenger fundet sin stil og troen på, at hun har noget at tilbyde.

Læs mere »

Historien bag musikken: Peter Sommer

Han har spillet på stort set alle de scener, han har kunnet drømme om. Men faktisk har det aldrig været den ambition, der har drevet sanger og sangskriver Peter Sommer. Hverken det at stå på en scene eller at drive det til noget mere. Alligevel kom karrieren buldrende. Han har det godt, har fundet sin hylde, og hvis man kan høre en længsel og en sorg i hans sange, så er det nok nærmest sorgen over mangel på ambition.

Læs mere »

Vinterferie

I uge 7 + 8 er der skruet maks op på volumenknappen, når hele RAGNAROCK vibrerer med vinterferie aktiviteter.

Læs mere »

FRA RADIO LUXEMBOURG TIL TIKTOK: NY SPOTUDSTILLING LUKKER DEN MUSIKALSKE GENERATIONSKLØFT MELLEM UNGE OG DERES FORÆLDRE

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I en ny udstilling undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Læs mere »

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

RAGNAROCK SKRUER OP FOR FESTIVALSTEMNING, LEGO-BYGGERI OG GÅDEJAGT

Læsetid: 2 min.

Sommeren på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur byder på både familieomvisninger, genbrug af skrald, gratis LEGO-byggeri og ny gådejagt. Vil man på oplevelse, er der masser af aktiviteter indenfor og udenfor museet at kaste sig ud i.

På RAGNAROCK kan du i sommerens løb komme på omvisninger i særudstillingen “Smattens Magi”, give festivalgrej nyt liv, bygge din egen festivalcamp i LEGO og tage på gådejagt. Foto: ROMU.

Med en ny særudstilling om Roskilde Festival byder RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur på masser af festivalstemning og sjove aktiviteter henover sommeren.

”I år fylder vi museet med festivalstemning, og byder på sjove aktiviteter knyttet til vores nye særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde festival”. Gæster kan komme på omvisning, slippe kreativiteten løs i værkstedet, hvor festivalskrald skal have nyt liv, eller tage på gådejagt på festivalpladsen. Alle besøgende kan også få lov til at bygge deres egen festivalcamp i LEGO”, fortæller museumsinspektør Mia Ramsing Jensen.

Få overblikket herunder.

Omvisninger i særudstillingen ”Smattens Magi”

Vil man opleve RAGNAROCK’s nye særudstilling ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, er det både muligt at booke omvisninger for voksne og for hele familien.

Tager man med på omvisning, får man en guidet tur gennem 50 års magiske øjeblikke på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor publikum er hovednavnet. Man kryber i ly for regnen i havepavillonerne, får indblik i frivilligaktiviteterne og kommer helt tæt på scenens idoler. 

Få fortællinger om en festival, der aldrig har stået stille, og som har sat blivende spor i smatten foran Orange og hos tusindvis af mennesker verden over.

Tager man på familieomvisning, oplever man særudstillingen i børnehøjde og går på opdagelse i sure gummistøvler, en gul badeand og mudder på glasflaske.

Skab med skrald – giv dit affald nyt liv

I værkstedet på RAGNAROCK kan børnefamilier og nysgerrige sjæle slippe kreativiteten løs og give gammelt skrald nyt liv. Bunker af telte, campingstole og teltstænger, der er indsamlet på campingområdet efter Roskilde Festival, kan måske laves om til legetøj, mobilcovers eller hårpynt. Værkstedet er udviklet i samarbejde med foreningen Affaldsimperiet, der arbejder med at inspirere og motivere til mere kreativ bæredygtighed, upcycling og genbrug.

Byg Roskilde Festival i LEGO

Sidste års LEGO-succes gentages, når modellen af Orange Scene igen står klar. I år er byggefeltet udvidet med et campingområde, hvor publikum kan være med til at bygge deres egne personlige Roskilde-LEGO-camps med glade festivalgæster i farvestrålende LEGO. Det er muligt at deltage i aktiviteten i ugerne 26, 27, 28, 29 og 30 i museets åbningstid – og så er det gratis for alle.

Tag på gådejagt på festivalpladsen

RAGNAROCK tilbyder også en anderledes aktivitet uden for museet i forbindelse med særudstillingen. Man kan nemlig tage på gådejagten ”Er I der Roskilde?”, som bl.a. går ind på festivalområdet på Dyrskuepladsen. Det er museet selv og gådefirmaet HV?M, der står bag aktiviteten. Gådejagten går ud på at finde festivalånden. Med et spilkit med gådepapir og mp3-afspiller skal man sammen løse gåderne og udforske pladsen, men også hinandens musiksmag og holdninger.

Tid, pris og sted
Vil du deltage i nogle af sommeraktiviteterne, så find information om tid, pris, billetter og sted herunder. 
Du kan også læse mere om arrangementerne på museets hjemmeside.  

Familieomvisning i Smattens Magi:  ”Ska’ du med i smatten?”
Tirsdag – fredag i uge 27, 28, 29, 30, kl. 11.00
Pris: 160 kr. for voksne (+billetgebyr), børn er gratis.
Billetter købes her

Omvisning: ”Hegnet er væltet! Roskilde Festival i 50 år”
Tirsdag – fredag i ugerne 27, 28, 29, 30, kl. 15.00
og onsdage i ugerne 27, 28, 29, 30 kl. 16.30 – 17.30
Pris: 160 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes her

Skab med skrald – giv festivalaffald nyt liv:
Tirsdag – fredag i uge 27, 28, 29, 30, kl. 12.00 – 14.00
Pris: Materialepris 30 kr. pr. barn (+billetgebyr)
Time slots: 12.00-13.00 og 13.00-14.00
Billetter købes her.

Byg Roskilde festival i LEGO:
Alle dage i ugerne 26, 27, 28, 29, 30 i museets åbningstid
Gratis for museets besøgende

Er I der Roskilde – RAGNAROCKS Mystery-walk:
Gådejagten kan spilles i tidsrummet 10.30-16.30 tirsdag til søndag.
Pris: 50 kr. pr. person (+billetgebyr)
Varighed: 2 timer
Antal deltagere 2-6 spillere
Alder: fra 10 – 100 år
Billetter til juni købes her
Billetter til juli købes her

Få overblik over alle sommeraktiviteterne på ROMUs mange besøgssteder her.

X