RAGNAROCK vil undersøge festkulturen på Roskilde Festival efter corona

Når Roskilde Festival om nogle uger afholdes med alle de traditioner, der hører til, sker det efter en lang periode med nedlukninger, afstand og aflysninger. De unges festkultur og deres rum for samvær har været sat på ufrivillig pause i to år. Så hvad sker der, når det pludselig er muligt at samle 100.000 mennesker til Roskilde Festival? Det vil museumsfolk fra RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur gerne blive klogere på.

”Der kan godt være opstået forskellige opfattelser af, hvordan man skal feste og være sammen til sådan en stor begivenhed. Nogle vil bare tage tråden op fra 2019, mens andre måske vil have tendens til mere forsigtighed og større alvor i forhold til, hvordan man er sammen i så store forsamlinger,” siger Rasmus Rosenørn, museumsinspektør og samlingsansvarlig ved museumsorganisationen ROMU, som RAGNAROCK hører under.

Han og et team fra museet tager ud på festivalen for at indsamle og dokumentere unges festkultur anno 2022. Rasmus Rosenørn er spændt på, om noget er ændret, ikke mindst set i lyset af festivalens arbejde med at skabe trygge rammer om en god oplevelse.

”Det har været et stort og gensidigt arbejde mellem festivalen og deltagerne. Festivalen har både prøvet at styre og at anerkende den måde, som unge bruger og går på festival på. Så det er interessant at se efter to års fravær, om det stadig hænger ved – og hvad festivalen har gjort for at udvikle festkulturen og den måde, man er sammen på, i de mellemliggende år.”

Indsamling af festkulturen

På RAGNAROCK kan man for tiden opleve særudstillingen ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival,” og her kan man se og få fortællingen om nogle af de ikoniske genstande, som kendetegner festivalen. For eksempel den legendariske rævebong, som mange Roskilde festivaldeltagere vil genkende, og pokalen for Camp of the Year. Men når Rasmus Rosenørn og hans team tager på festival i år, er de mere interesseret i ”hverdagen” på festivalen.

”Rævebongen har en lang tradition og fortæller en helt særlig historie. Men for os er det lige så interessant med en impulsivt overskåret flaske med en slange i, øldåsen med et hul i bunden eller det hjemmelavede drukspil. Vi vil rigtig gerne finde det, der opstår på stedet – og som er en helt normal del af festivalen, der måske ikke er helt så normalt for alle andre,” siger Rasmus Rosenørn.

Han understreger, at det ikke er rusmiddelkulturen, de vil undersøge, men fællesskab og samvær. På festivalen kan det dog være svært at skille fra hinanden. 

Museet er også opmærksom på, at festkulturen på Roskilde Festival ikke kan stå alene som en pejling i forhold til ungdomskulturen.

”Men festivalen er et vindue ind til en stor del af ungdomskulturen, og hvordan den har det. Både i samtiden og historisk. Det er en indgang til viden, der ligger lige i RAGNAROCKs baghave. Og det kan styrke vores viden på et felt, som er meget bredere end fest og festkultur – det er med til at give en forståelse af, hvad sker blandt unge lige nu, og hvad der er vigtigt for dem. Måske giver det os ligefrem en pejling på fremtiden. Derfor er det interessant for os som museum,” siger Rasmus Rosenørn.

Resultaterne af RAGNAROCKs festivalobservationer kan man opleve på museet i løbet af efteråret, ligesom man på GRASP 2022 kan høre mere om projektets resultater.

Særudstillingen om om 50 år med Roskilde Festival kan opleves på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16 i Roskilde i hvert fald året ud.