For nylig gik Troels Rovsing Koch i gang med at renovere sit gulv. Under de gamle brædder dukkede en avis op med en diger spådom. Rocken var – åbenbart – allerede døende, da den kom til Danmark.
”Han spillede rokke- og rulle-musik i juleferien og fandt, at det blev til en daarlig version af charleston.”
Det var den britiske dirigent Sir Malcolm Sargent, der ikke mente at der var meget at komme efter i tidens dille – rock ’n’ roll musikken. Måske var han den første, der spåede genrens endeligt, da han kom med denne forudsigelse i 1957:
”Rokke og rulle vil dø inden længe.”
Artiklen dukkede op ved noget af et tilfælde. ”Jeg var ved at få renoveret gulv i et hus, der blev bygget i 1950’erne. Nedenunder de gamle gulvbrædder lå der en masse gamle aviser.”
Gulvet – og aviserne – tilhører Troels Rovsing Koch ”De fleste var blevet spist af mus, men Berlingske Tidende fra d. 8 januar 1957 havde overlevet. Og der fik jeg øje på artiklen på forsiden.”
Da artiklen blev udgivet var rocken ikke for alvor slået igennem i Danmark endnu. Den havde dog fået en vis mediedækning – og ikke kun for det positive.
Forbudte trin og kanonslag
Det var virkelig et fejt trick.
Den kontroversielle danselærer Børge Kisbye havde arrangeret dansearrangementer i kødbyen, hvor han bl.a. underviste i rockmusikkens forbudte dansetrin. I oktober 1956 lykkedes det ham imidlertid at få noget langt større stablet på benene: en rockkoncert i KB-hallen.
Her optrådte navne som Ib ”Rock” Jensen og Preben Uglebjerg foran ”Fire tusinde fuldkommen ellevilde unge mennesker” ifølge Politiken. Aftenen var ”den helt store, fantastiske og ubegribelige sukces.” Også selvom det hele naturligvis var ”et modelune, som oldinge over 18 aar ikke begriber meget af.”
Men længere nede i forsideartiklen kan man også læse, at stemningen ”efter forestillingen udartede sig til optøjer uden for KB Hallen.”
Pressefotografen Ole Neesgaard vidst, at mens der var gode billeder i unge mennesker, der morede sig og teede sig til tidens toner, så var der endnu bedre billeder i nogle raske optøjer. Derfor havde han delt kanonslag ud til nogle af gæsterne, og med ét var der lidt for meget gang i gaden blandt den københavnske arbejderungdom.
Mon ikke det var den slags historier, de fleste læsere af Berlingske Tidende kunne komme i hu, når snakken faldt på rock ’n’ roll?
”En god, personlig ven af Kong Frederik”
Malcolm Sargent var en af de absolut mest respekterede og feterede skikkelser inden for klassisk musik i Storbritanien i 1950’erne. Som chefdirigent for de meget populære Proms, otte ugers daglige koncerter hen over sommeren i Royal Albert Hall, var han en kendt offentlig figur.
Kong Frederik 9., der interesserede sig livligt for klassisk musik var blandt hans venner, og han hørte til i samfundets absolutte kulturelite. Det var ikke en hvilken som helst herre, der udtalte sig om den nye musikdille.
Han blev citeret yderligere I avisen Daily Mail, hvor han taler om de unges musikalske vildfarelser: ”The amazing thing about rock ’n’ roll is that youngsters who go into ecstasies sincierly believe that there is something new and wonderful about the music. There is nothing new or wonderful about it: rock ‘n’ roll has been played in the jungle for centuries.”
Sargents racebetonede nedgørelse af den nye genre finder der dog ikke vej til Berlingskes læsere. Det lader heller ikke til, at der var specielt mange unge, der tog sig af den nye musiks tidlige bortgang. Den blev populær som aldrig før i løbet af 1957.
Internettet er en døgnflue
For Troels Rovsing Koch gav avisfundet anledning til nogle refleksioner.
”Jeg tænkte, at det var sjovt at se hvordan man laver spådomme, der ikke rigtigt viser sig at holde. Jeg kom til at tænke på den norske minister, der i 1990’erne spåede, at internettet aldrig ville slå igennem.”
Selvom Malcom Sargents spådom ikke kom til at holde vand i slutningen af 1950’erne, så står den lidt i et andet lys i dag for Troels Rovsing Koch:
”Men så gik der 50 år, og så fik han alligevel lidt ret. Det tog lidt længere tid, men et blik på tidens hitlister tyder desværre på, at manden fik ret. Og det er sgu lidt ærgerligt.” lyder det fra Troels Rovsing Koch, der som rockfan både savner Copenhell og Roskilde Festival i år.
Mon ikke vi vil få noget rock på plakaten her til 2021 – også selvom det ikke bliver fra toppen af hitlisterne.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Poul martin bonde – KAshmirs vigtigste bagmand 15.11.2024 Af: Karina Edlund Jensen Poul Martin Bonde, der stod Kashmir meget nær, tog en del billeder af bandet, da han besøgte dem under deres ophold ved Lake Tahoe. Billederne er en del af udstillingen om ”The Good Life”,…
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Vigtige privatfotos af Kashmir udstilles for første gang Tekst: Karina Edlund Jensen Fotos: Poul Martin Bonde, privatfotos I spot-udstillingen ‘The Good Life’ er det for første gang muligt at se et udvalg af de private billeder, som pladeselskabsmanden Poul Martin Bonde tog af bandet i løbet…
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Opkaldt efter fræk magasinforside 25.10.2024 Af: Karina Edlund Jensen Det var en magasinforside, der inspirerede Kasper Eistrup til navnet på Kashmirs megahit af et abum ‘The Good Life’. Billederedigering: Kristian Grøndahl /ROMU. Albumtitlen ‘The Good Life’ er for længst blevet en klassiker i nyere dansk rockhistorie. Hidtil har…
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK giver fra den 13. september mulighed for at træde direkte ind i en vaskeægte perle i nyere dansk rockhistorie, når spot-udstillingen om Kashmirs album ‘The Good Life’ åbner for publikum.
MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube KASHMIRS ‘THE GOOD LIFE’ VÆKKES TIL LIVE EFTER 25 ÅR 06.05.2024 ’The Good Life’ udstillingen kan opleves fra den 13. september på RAGNAROCK. Grafik: Dennis Reindau. I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både…
I ægteskabstermer fejrer de rubinbryllup. 40 år med kradsende kriser, langt hår og kreative processer i mange forskellige tempi. 2024 er et jubilæumsår for D-A-D, der er gamle nok til at være kommet på museum. Jesper Binzer fortæller om at finde sig til rette med nostalgien, selv om man er ramt af fremtids-tourette.
Dukker der en tyrolerhat eller en smølf op på nethinden, når man tænker på Johnny Reimar, så er det ikke et forkert billede. Men det er langt fra hele historien om en af dansk musiks helt store stjerner. Johnny Reimar har produceret musik for nogle af de største danske navne, solgt millioner af plader og boet på hotel med Rolling Stones.
Den ene drømte om at lave en soloplade og leve af musikken. Den anden tog til audition for at fordrive tiden med et eller andet, mens hun fandt ud af, hvad hun ville. Drømmene og ambitionerne var vidt forskellige, men Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen fandt sammen og skabte nogle af 80’ernes og 90’ernes allerstørste hits.
