RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

ROCKGIGANTER PÅ RAGNAROCK TAKKER AF FOR I ÅR MED REGGAERYTMER OG MIKROBRYG

OBS. Arrangementet bliver udskudt til 2022.

Aflysning pga. sygdom. Mere info følger

Læsetid: 2 min.

’Rockgiganter og Mikrobryg’ med Bob Marley i fokus runder årets festivalinspirerede arrangementsprogram af på RAGNAROCK. Det sker den 1. december kl. 18.30 i midten af særudstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival’.

“Rockgiganter og Mikrobryg” med Bob Marley i fokus runder efterårets festivalinspirerede arrangementsprogram af på RAGNAROCK. Foto: CC BY 2.0 Eddie Mallin, Wikimedia

I sommeren 1978 gæstede den jamaicanske reggaelegende Bob Marley Roskilde Festivalen og gav en helt uforglemmelig koncert på festivalens nye – og nu ikoniske – Orange Scene. Både dengang og til stadighed i dag, er Bob Marley uden sammenligning den mest berømte jamaicanske kunstner nogensinde, og reggaemusikkens nok eneste superstjerne. Derfor er det også oplagt, at han skal have en plads i særudgaven af ’Rockgiganter og Mikrobryg’, som omhandler nogle af de helt ikoniske og legendariske artister, der har optrådt på Roskilde Festival.

Klaus Lynggaard, som er aftenens musikformidler, var én af de heldige, der oplevede Bob Marley & the Wailers på Roskilde Festivalen i 1978. ”Ikke blot én af de største Roskilde-oplevelser overhovedet, men også nok én af de bedste koncerter, jeg nogensinde har set”, udtaler han.

Klaus Lynggaard er digter, forfatter, kritiker, foredragsholder og dj med mere. Lynggaard er fast tilknyttet Weekendavisen, hvor han skriver om musik, film og teater. Sammen med Henrik Queitsch har han en fast ugentlig podcast på heartbeats.dk kaldet ’Rockhistorier’. Lynggaard har udsendt en række bøger i diverse genrer, udgivet et par plader, bidraget til utallige antologier, samt oversat romaner af blandt andre Charles Bukowski og Douglas Coupland.

Følg med hjemme fra sofaen

Ligesom de øvrige rockgigant-arrangementer i år, vil publikum også ved dette sidste arrangement få mulighed for at se med hjemmefra. Arrangementet vil mod et mindre beløb blive live streamet via RAGNAROCKs YouTube-kanal.

”Vi ser streaming-arrangementet som et rigtig godt supplement til det fysiske arrangement, så de af vores publikum, der ikke har mulighed for at være fysisk til stede af den ene eller anden grund, stadig får mulighed for at opleve arrangementet. Med den stigende smitte i samfundet kan nogle af vores gæster måske være mest trygge ved at se med hjemmefra, og det vil vi gerne give dem muligheden for”, fortæller museumsinspektør Tine Moberg.

TID, PRIS, STED

Fysisk arrangement

01 december 2021 kl. 18.30-20.30

130 kr. (+ billetgebyr)

Dørene åbner kl. 18.15

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Live streaming

01 december 2021 kl. 18.30-20.30

45 kr. (+billetgebyr)

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue.

Du vil på dagen modtage en mail, med link og informationer. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til Tinemo@romu.dk

 

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

Historien bag musikken 2024

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Læs mere »

DROP DET SLATNE ARGUMENT – KVINDERNE ER DER JO!

Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.

Læs mere »

En glascontainer fyldt med festivalmagi er ankommet til RAGNAROCK

Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.

Læs mere »

Steppeulvene, Young Flowers og Beefeaters spiller live på RAGNAROCK

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Steppeulvene, Young Flowers og Beefeaters spiller live på RAGNAROCK Af: Stine Blegvad Oplev hippietidens mest legendariske, danske rockgrupper spil-levende på museet for pop, rock og ungdomskultur. RAGNAROCK planter tre ”Dunhammeraftner” i foråret – og kalder håbet frem. Flere af numrene fra Steppeulvenes album HIP vil kunne…

Læs mere »

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »
X