RAGNAROCK Logo

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

TRÆD IND I TROLDMANDENS VÆRKSTED:
RAGNAROCK udstiller tv-2s legendariske lydstudie

Af Lene Steinbeck

Læsetid: 3 min.

Bid for bid har museet RAGNAROCK flyttet TV-2s lydstudie ”Have a cigar” til Roskilde, hvor det er blevet genskabt. Studiet befandt sig indtil for nyligt i baghuset bag forsanger Steffen Brandts bolig i Aarhus, men bliver nu en del af RAGNAROCKs faste udstilling.

Trommeslager Sven Gaul og forsanger Steffen Brandt lagde vejen forbi RAGNAROCK tidligere på sommeren for at få de sidste aftaler på plads, så TV-2s gamle studie nu kan blive en fast del af museets udstilling. Studiet kan ses på RAGNAROCK fra 9. september. 
Foto: Kristian Grøndahl

Gennem 20 år har TV-2s forsanger Steffen Brandt kun skullet bevæge sig ganske få skridt fra sit hjem i Aarhus for at træde ind i bandets studie, hvor hits som ”Der går min klasselærer”, ”Kys bruden” og ”Kærligheden overvinder alt” er blevet til. Men nu er turen blevet lidt længere. RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur har nemlig skilt studiet ad og transporteret det fra Brandts baggård i Aarhus til Roskilde. Her er det blevet genskabt som en del af museets faste udstilling.

Fra den 9. september kan museets gæster træde ind i TV-2s legendariske lydstudie, der blev navngivet ”Have a cigar”. Her kan man lade sig omfavne af et stykke danske musikhistorie, spotte en klasselærer, kysse bruden eller give samfundet skylden for det hele. Flytningen er selvfølgelig sket med bandets velsignelse. Studiet har været pensioneret i en årrække, og nu håber Steffen Brandt, at det på RAGNAROCK kan få et værdigt otium.

”Det var vemodigt at se et fuldstændig komplet studie stå og samle støv og minde én om, hvor meget musik der med de tekniske begrænsninger, der nu var, er kommet ud af det studie. Derfor var det med en god fornemmelse, at vi så den store mixer blive båret ud til den ventende lastbil. Vi synes, at nye generationer af musikere, musikinteresserede og et almindeligt nysgerrigt publikum skulle have chancen for at se, hvordan rockmusik blev indspillet for ikke så mange år siden,” fortæller han.

Et skridt ind i kontrolrummet

Museumsinspektør på RAGNAROCK Rasmus Rosenørn, der har stået for at skille ”Have a cigar” ad og samle det igen, er begejstret for, at studiet har fundet vej til Roskilde. Det udgør nemlig en vigtig brik, som museet ellers har manglet i fortællingen om, hvordan musik bliver skabt.

”Jeg synes, det er en helt formidabel mulighed og gave til RAGNAROCK, at vi skal udstille det studie. Med ”Have a Cigar” kan vi på én gang kan komme tæt på den kreative proces hos et band, som har en helt særlig position i dansk pop, og samtidig fortælle en større historie om, hvad et pladestudie er, og hvordan musik bliver til,” siger han.

Udover at fortabe sig i lyden og minderne kan gæsterne ved hjælp af en interaktiv skærm selv forsøge sig som producer og mixe TV-2s musik. Samtidig kan man se og høre videooptagelser med Steffen Brandt, der fortæller om studiet, dets historie og om musikken. Og forhåbentligt får man en fornemmelse af at stå lige dér, hvor det hele skete: I kontrolrummet, hvor TV-2 har tryllet gennem mange år. For studiet står stort set, som det gjorde hjemme i Steffen Brandts baggård.

”Vi har ikke revet tapet af væggene og tæpper af gulvene, men studiets interiør har vi flyttet og genskabt én til én. Hjertet er den store, tunge mixerpult, som vi måtte skille ad i ret mange dele. Vi har også taget nogle billige reoler og et par gamle kontorstole, som nærmest blev holdt sammen med gaffatape, med. Det har været vigtigt for os at prøve at genskabe den atmosfære, hvor så mange af TV-2s store numre er blevet til,” siger Rasmus Rosenørn.

 

Styrker museets fortælling

Studiet bliver en permanent del af udstillingen ”Jagten på den fede lyd”, hvor man både kan møde kreative, interimistiske indspilningsmuligheder og nu også et fuldfedt studie, hvor noget af Danmarks bedste musik er blevet indspillet.

”TV-2s musik har en helt særlig plads i mange danskeres hjerter og har været lydsporet i rigtig mange menneskers liv. At vi kan udstille netop dét studie, er simpelthen et scoop. TV-2s Lydstudie bliver prikken over i’et, og sammen med resten af udstillingen udvider det oplevelsen af, hvad det er, der gør rocken og poppen til det brede sus, som får livet til at køre. Vi er meget glade, og vi glæder os til at vise det frem for vores gæster,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumskoncernen ROMU, som RAGNAROCK er en del af.


”Have a cigar” på RAGNAROCK bliver indviet med en reception torsdag den 8. september og åbnet for publikum fredag den 9. september.

Faktaboks:

Studiet “Have a cigar” var TV-2s primære indspilningssted fra 1993 til 2002. De mest markante indspilninger herfra er blandt andet Kys Bruden-trilogien, som bestod af ”Verdens Lykkeligste Mand” (1994), ”Kys Bruden” (1996) og ”Yndlingsbabe” (1998) Herfra stammer ikoniske numre som ”Kys Bruden”, ”Det er samfundets skyld” og ”Der går min klasselærer”

VIND PRÆMIER OG MODTAG SAMTIDIG ARTIKLER SOM DENNE DIREKTE I DIN INDBAKKE.

TILMELD DIG RAGNAROCK’S NYHEDSBREV

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER

DROP DET SLATNE ARGUMENT – KVINDERNE ER DER JO!

Med fotoportrætter af Stine Bramsen, Annika Aakjær, Lis Sørensen, Rebecca Lou, Lydmor og en lang stribe andre danske musikere sætter RAGNAROCK fokus på den skæve kønsbalance i den danske musikbranche. Den 8. marts åbner portrætudstillingen 50/50 på det statsanerkendte museum for pop, rock og ungdomskultur.

Læs mere »

En glascontainer fyldt med festivalmagi er ankommet til RAGNAROCK

Under hele Roskilde Festival 2022 låste den anerkendte producer og musiker Noah Rosanes sig inde 24 timer i døgnet i et mobilt glascontainerstudie og skabte det kollektive værk UNIFY sammen med 25 specielt inviterede musikere og i tæt samspil med festivalgæsterne udenfor. Fra den 10. februar kan du opleve UNIFYs magiske øjeblikke i lyd og levende billeder i den selvsamme container på RAGNAROCK.

Læs mere »

RAGNAROCKs næste rockgigant bliver Volbeat

RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til det succesfulde Rockgiganter og mikrobryg. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Læs mere »

Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken”

MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR Facebook-f Instagram Youtube Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival – dedikeret til ”Historien bag musikken” Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær er blandt de medvirkende, når museet RAGNAROCK i samarbejde med historiemagasinet Æra april 2023 indleder en ny tradition: Med en…

Læs mere »

Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand

Anders Haahrs hjerte banker i takt med musikken – uanset om det er pop, rock, jazz eller hiphop. RAGNAROCKs nye museumsinspektør glæder sig til at åbne musikhistorien for alle og ikke mindst at sætte museets genstande og vores fælles bagkatalog i spil i den offentlige debat. For der er masser af viden og erfaring at hente, som kan gøre os klogere på tidens varmeste emner.

Læs mere »

Vi Taler Kun Om TV-2 – oplev podcast live på RAGNAROCK

RAGNAROCKs permanente udstilling er for nyligt blev udvidet med TV-2s gamle Lydstudie. Nu følger RAGNAROCK op og inviterer til en aften fuld af nørderier om TV-2. Makkerparret bag podcasten ”Vi Taler Kun Om TV-2” rykker nemlig ind tirsdag den 11. oktober for at optage en specialudgave af podcasten foran et live publikum på det guldbeklædte museum.

Læs mere »
X